Vi sætter alle foreningens fjernsyn op med forskellige konsoller og tæver hinanden i spil derpå. Når vi er trætte af det finder vi foreningens brætspil frem og fortsætter med dem. Folk må også gerne tage deres egne spil og konsoller med.
Blog
-
Weekenden 30 maj til 1 juni – Havnekulturfestival
Igen i år har foreningen en bod på Odense Havnekulturfestival hvor vi fortæller om vores fælles hobby. Der vil være Wii-spil, tegne-grej, andre spil og vi har endelig mulighed for at lufte foreningens plakater. Vores bod er på Stenfisker kajen.
Vi regner med at være i boden fredag 17-22, lørdag 10-22 og søndag 10-17 – dette kan dog ændre sig afhængigt af vejr. Folk må meget gerne komme og være i boden ved os mest muligt, både for at vise andre hvor mange vi er der interesserer os for moderne japansk kultur og for at bestyrelsesmedlemmerne ikke keder sig i døde perioder. Hvis du regner med at være der i længere tid må du gerne informere os på forhånd så vi kan sikre os de bedste forhold for dem der er der fast. Der er selvfølgelig vand og solkrem til dem der er i boden.
Dette betyder at vi ikke er i Ungdomshuset fredag den 30 maj, så folk der kommer derop vil stå foran en lukket dør.
-
Fredag 23 maj – Osamu Tezuka
Osamu Tezuka kaldes for “mangaens bedstefar” og anses for at være den person der har haft mest indflydelse på både anime og manga – uden ham ville hverken den måde manga (og dermed anime) tegnes på se ud som den gør i dag, historierne ville være anderledes og den japanske animations-industri ikke være slået igennem i samme grad. Vi kan altså takke ham for den interesse vi har, og derfor fortæller vi om ham denne fredag.
-
Bestyrelsesmøde onsdag 14 maj 2014
Dagsorden
– Bestyrelsen konstituerer sig
– Ansvarsposter fordeles
– Resten af måneden fordeles mellem bestyrelsen
– Planlægning af Havnekulturfestivallen
– Planlægning af sommer-ferien
– Planlægning af sommer-uge
– Planlægning af sommer-LAN
– Ture til de japanske haver
– AIcon arbejdesgruppe
– Mål for året
– EventueltBestyrelsen konstituerer sig
Formand: Erik Weber-Lauridsen
Kasserer: Lauge Bernt
Sekretær: Martin Asmussen
Ansvarsposter
– Eksterne anliggender: Erik Weber-Lauridsen
– Interne anliggender: Ronni Jönsson
– Ekstern kommunikation: Erik Weber-Lauridsen
– Intern kommunikation: Martin Asmussen
– Web-ansvarlig: Ronni Jönsson
– Seijin ansvarlig: sættes på pause, overvejes at gøres til event
– Event ansvarlig: Britta Weber-Lauridsen
– AIcon ansvarlig: Lauge Bernt, Ronni Jönsson, Erik Weber-Lauridsen
Resten af måneden fordeles mellem bestyrelsen
16.05 Lauge + Erik
23.05 Ronni
30.05 Ronni kan ikke fredag, Erik har muligvis begrænset (åndelig) tilstedeværelse
Planlægning af Havnekulturfestivallen
Vi bruger foreningens Wii med Warioware, wiimotes fæstnes med tynde wires
Et af de små fjernsyn med trailers og musikvideoer
Ingen særlige events udover spontane grundet manglenede interesse tidligere
Go og shogi for at skabe interesse blandt naboerne
Plakater og banner op
Ingen ny flyers men gamle uddeles sammen med badges
Vagtplan lægges på næste møde kort inden festivallen
Planlægning af sommer-ferien
Sommerfest
En form aktivitet hver fredag i løbet af ferien
Planlægning af sommer-uge
Holdes i uge 28, den 7 til 11 juli
Holdes i Ungdomshuset
Sluttes af med sommerfest i gården, med vandmelon-slagning som normalt
Planlægning af sommer-LAN
Holdes i uge 28-29, den 12 til 20 juli
Holdes i Hus 88s afdeling i Holluf Pile
Ture til de japanske haver
Det kunne være rart
Den event-ansvarlige finder datoer til næste bestyrelsesmøde
AIcon arbejdesgruppe
Se under ansvarsposter
Mål for året
At få kommunen til at indse at vi ikke er en aftenskole
At inkludere flere medlemmer i AIOdenses drift
Flere seriøse foredrag
Sørge for at folk der hele tiden sidder og spiller i foreningen ikke sidder og spiller hele tiden
At lære medlemmerne at rydde op efter sig selv
At få alle folk der kommer fast til at melde sig ind
Afholdelse af et japansk kursus
Bedre fordeling af arbejdet i bestyrelsen
Reklamere mere, vi skal bare finde en strategi
Eventuelt
kasserer@aiodense.dk oprettes
Næste bestyrelsesmøde mandag den 26 maj
-
Fredag 16 maj – Shounen-dag
Find din indre drengerøv frem og kom til en fredag i shounen-seriernes tegn. Der vil være shounen anime, både af de mest kendte og mindre kendte i genren, masser af mangaer i genren fra foreningens bibliotek og spil baseret på disse anime og manga. Der bliver også holdt en kort introduktion til genren klokken 19.
-
Fredag 9 maj – Generalforsamling
Så er det den tid på året igen, alle medlemmer af foreningen* må meget gerne komme denne fredag og gøre deres indflydelse på foreningens fremtid gældende.
Selve generalforsamlingen begynder allerede klokken 17, så sørg for enten at spise tidlig aftensmad eller holde ud. Indkaldelsen til generalforsamlingen kan ses her.* Husk at det kun er medlemmer for 2014 der er stemmeberettigede, altså folk der har betalt for medlemskab for 2014. Folk der dukker op til møderne, men ikke er meldt ind for i år, har ikke stemmeberettigelse.
-
Fredag 2 maj – Film-aften: Studio Ghibli
Der fortælles kort om det populære film-studie (klokken 19), der laver anime film som alle kan lide*, og vi ser en af deres film. Det meste af deres filmografi tages med så der er rigeligt at vælge imellem.
* Der skal selvfølgelig tages forbehold for den enkelte undtagelse der bekræfter reglen
-
Fredag 25 april – Forårets anime
Nu er forårs sæsonen godt i gang på japansk TV, den begyndte her med april, og dermed er der kommet en del gode nye animeer – en liste kan ses på AnimeGuiden. Vi vil se nogle af disse denne fredag, så forslag fra listen er velkomne men husk at vi skal følge reglerne for ophavsret.
-
Fredag 18 april 2014 – Spil-aften
Find din indre gamer frem og kom og spil foreningens brede udvalg af japanske konsol-spil. Eller nogle af vores bræt- og kortspil. Eller et af de traditionelle spil som der også vil være. Eller tag dine egne med. Nu står der vist “eller” nok gange så kort sagt: kom og spil med os andre.
-
Bestyrelsesmødet den 26.03.14
Referat af bestyrelsesmødet den 26.03.14
Dagsorden
Program for april og maj
Generalforsamling
Evt.
Program for april og maj
04.04 Sushi-aften
11.04 Auktion
18.04 Spil-aften
25.04 Forårets anime
02.05 Film-aften Ghibli
09.05 Generalforsamling
16.05 Shonen-dag
23.05 Foredrag: Osamu Tetsuka
30.05 Havnekulturfestival
Generalforsamling
Dato: 09.05 start kl 18
Indkaldelse skrives af Britta og sendes ud snarest.
Evt.
Hjemmesiden: der spørges, om man bør lave en arbejdsgruppe til udarbejdelse af en ny hjemmeside til foreningen. Bestyrelsen kom frem til, at man bør lave en spørgeskema undersøgelse blandt medlemmerne.
Aicon: Der spørges om aicon bør få en egenstændig bestyrelse, eller fortsætte med at blive ledet af en arbejdsgruppe under bestyrelsen. Bestyrelsen kom frem til, at strukturen fra sidste gang bør bibeholdes for at holde så mange døre åbent som mulig.