Trænger du til at vise at du ved en masse om japansk kultur? Leder du efter en undskyldning for at tæve andre nørder i parat-viden? Så kom forbi AIOdense denne fredag.
Trænger du til at vise at du ved en masse om japansk kultur? Leder du efter en undskyldning for at tæve andre nørder i parat-viden? Så kom forbi AIOdense denne fredag.
Det er lang tid siden vi har haft en “tag anime med og vis den til de andre” aftener, så vi holder en sådan på denne lange fredag – så kan det være den føles knapt så lang.
Vi genoptager traditionen med påskefrokost denne fredag og holder et sammenskudsgilde. Find en god ret frem og del den med os andre i en stor buffet.
Skriv her eller i arrangementet på FaceBook hvad du tager med så vi ikke ender med at flere tager samme ret med.
Vi spiser klokken 18, så sørg for at have maden klar der.
Vi er i cafeen denne fredag, så der er mulighed for at lune mad i køkkenet – men det anbefales kraftigt at have maden færdig før!
Husk at man gerne må komme denne fredag uden at have mad med, men så er man selvfølgelig ikke del af fællesspisningen.
At Japan tabte Anden Verdenskrig stort ved alle (omend ikke alle japanere føler det som et fair nederlag) og de endte (heldigvis) som det eneste sted hvor man har brugt atomvåben i en krig. Kom og hør om hvordan denne sidste del af krigen og tiden efter dannede grundlaget for det moderne Japan.
I dette kvartal har vi set meget på Japans historie og især krige omkring starten af det 20ende århundrede, så det var på tide at vi ser på en anden side af Japans kultur: deres spil. Når det kommer til et firma, der har lavet spil til japanerne gennem de sidste 100 års historie, er det svært at komme udenom Nintendo. De begyndte med kortspil, så lavede de en masse andet – herunder også tøj og babyudstyr – for at ende med de spillekonsoller vi kender i dag.
Denne fredag sørger foreningen (med hjælp af en række medlemmer, tak for det) for en god del spil og de fleste af Nintendos konsoller gennem tiden:
Det største problem er næsten at vi “kun” har fire fjernsyn i foreningen, men vi må deles om dem – medmindre nogen tager flere med, folk er yderst velkomne til at medbringe egne spil, konsoller og fjernsyn!
Foreningen finder lommetørklæderne frem, for denne fredag er der lagt op til at vi alle sidder og tuder når vi ser den måske bedste animerede krigs-film nogensinde: Grave of the Fireflies, der er lavet af Studio Ghibli.
Vi starter filmen omkring klokken 19 (med forbehold for udslag pga tid brugt på nyheder, der begynder efter kl 18, osv.).
Foreningen skal nok sørge for lommetørklæder, og for at være på den sikre side tager vi også den anden film, som den oprindeligt blev vist sammen med i biograferne med til at muntre folk op med bagefter (hint: den handler om en nabo, det var en ond kombination).
Selvfølgelig holder foreningen igen i år en fastelavnsfest hvor vi slår catgirlen af tønden, der vanen tro vil være proppet med slik. Der er selvfølgelig både katte-konge og -dronning og derudover også en præmie for bedste udklædning, så find jeres bedste cosplays frem* og kom og slå på en sagesløs tønde – vi har bestilt den solide voksen-model så der bliver lidt udfordring.
* Man behøves selvfølgelig ikke komme udklædt og kan sagtens blive både konge og dronning uden at være udklædt – det er heller ikke altid de “rigtige” kongelige har specielt tøj på.
Så åbner vi for tilmelding til vinter-LAN!
Jeg beklager at den kommer så sent op, men det har været svært at få skaffet lokaler (og derfor vi er tilbage i Ungdomshuset igen – men uden overnatning), men jeg har også haft andet at se til og andre er ikke trådt til.
Da det er så sent og der skal være plads til foreningens medlemmer er det denne gang KUN for medlemmer af foreningen og særligt indbudte, så hvis I ikke er meldt ind for i år (2015) bør I se at få det gjort inden eller lave en aftale med kassereren.
Og hvis man ikke ved hvorfor der er en “særligt indbudte”klausul af historiske grunde (og kan forklare hvorfor) er man nok ikke særligt indbudt og skal dermed være medlem.
Folk forventes at have læst reglerne (kan ses på hjemmesiden), læg især mærke til de to ændringer/stramninger i forhold til hidtil:
– Man må ikke lukke folk ind i huset som man ikke deltager til LAN – også selvom de siger de skal til andre grupper i huset.
– Det er ikke tilladt at sove til LAN – heller ikke en hurtig lur i et hjørne. Tag hjem hvis du er træt og kom tilbage når du er udhvilet.
Indtil vi har fået tilladelse fra brandvæsnet må der på ingen måde overnattes/soves til LAN.
Og ja, det betyder også at I f.eks. ikke må lukke folk i kender fra Rottehullet ind, de må vente udenfor til en af den gruppes nøgleansvarlige lukker dem ind. Dette gælder også almindelige AIO møder da det er en generel stramning af reglerne for brug af Ungdomshuset.
Da foredragsholder var syg første gang vi ville afholde dette foredrag tager vi det “igen” denne fredag.
I starten af det 20ende århundrede var vi europæere godt i gang med at bekrige hinanden, men var det mere fredeligt i Japan?