Blog

  • Fredag 6 maj – Fødselsdagsfest

    Fredag 6 maj – Fødselsdagsfest

    AIOdense bliver 10 år i år, nærmere bestemt den 10 maj, men siden det ikke falder på en fredag og er i eksamensperioden fejrer vi det denne fredag i stedet med alt hvad der hører til en 10-års fødselsdag! Der vil være flere slags kage, kakao og slik – men bare rolig, vi skal nok lade være med at invitere en 10-årig bølle der irriterer, den slags slags må vi nøjes med Shin-chan i anime-form til.

    Der vil også blive fortalt om foreningens grundlæggelse og første år og vist billeder fra dengang – ja, formanden havde ikke skæg dengang men mere hår oven på hovedet.

    Siden det er en 10-års fødselsdag skal vi jo stadig være fornuftige, så for at I kan nå at spise aftensmad først sætter vi først gang i kage-orgiet omkring klokken 19.

  • Fredag 29 april – Kirby dag

    Fredag 29 april – Kirby dag

    Hvem elsker ikke den lille forslugne  lyserøde kugle der kunne æde universet hvis han ville: Kirby. Vi ser anime med den lille blob og har sat konsoller op med en række spil med den kære kugle.

  • Fredag 22 april – Maid dag

    Fredag 22 april – Maid dag

    Denne dag står i de uniforms-klædte tjeneste-pigers tegn, så der vil være et væld af aktiviteter omhandlende og involverende maids denne fredag.

    Vi viser animeer med maids på stor skærm, spiser søde kager og te serveret af piger i lige så sødt tøj, der vil være et mini foredrag om maid cafeer og der vil blive spillet spil og rollespil om maids.

    Hvis det kan lade sig gøre vil der blive lavet pandekager med mønster som man ofte ser på maid cafeer.

    Måske der endda også kommer en enkelt butler forbi…

  • Fredag 15 april – “5 minutters” anime

    Fredag 15 april – “5 minutters” anime

    Der er efterhånden mange af de korte “5 minutters” anime, serier hvor hvert afsnit ikke er ret langt (3-12 minutter) istedet for de normale 23-24 minutters længde. Disse serier er ofte komedier, så kom forbi denne fredag og se flere, komplette serier igennem i forenigen. Lad os se hvor mange serier vi kan få “gennemført” på en aften!

    Der vil være anime fra senest klokken 16 indtil klokken 22 kun afbrudt af nyheder fra Japan.

  • Fredag 8 april – Rollespils anime

    Fredag 8 april – Rollespils anime

    Der er efterhånden en del anime serier og film der foregår i online rollespils verdener. Temaet slog an med .hack og senere er titler som Accel World, Lock Horizon og især Sword Art Online blevet enormt populære. Derfor ser vi nogle af disse anime-serier denne fredag og hvis stemningen er for det taler vi kort om japanernes forhold til MMO-spiltypen.

    Der kommer nok til at køre anime i baggrunden det meste af dagen hvis folk har lyst, men senest omkring klokken 19 vil det blive sat i gang.

  • Fredag 1 april – Små workshops

    Fredag 1 april – Små workshops

    Foreningen får gæster fra Hedensted Ungdomsskole denne fredag (og lørdag formiddag, men vi har kun ét lokale lørdag så der kan nok ikke komme så mange medlemmer). Derfor vil vi vise lidt forskelligt af hvad foreningen laver så dem derfra kan få en spændende aften hvor de både ser nogle forskellige ting og møder en masse ny folk – og foreningens medlemmer får også lavet lidt forskelligt samtidig, så alle får forhåbentlig en god aften.

    • Smash og Just Dance konstant
    • Tegning og origami konstant
    • Anime på storskærm konstant
    • Te-ceremoni og ikebana 19:00
    • Nyheder 20:00

    Hvis nogen også gerne vil komme forbi lørdag formiddag taler vi om det fredag. Det foreløbige program for lørdag er:

    • Sprogkursus
    • Udflugt til byen (Odense er trods alt lidt større end Hedensted, Tørring og de andre byer i det område)

     

  • Referat af bestyrelsesmøde den 5 marts 2016

    Referat af bestyrelsesmøde den 5 marts 2016

    Dagsorden

    • Evaluering af den seneste tid
    • Planlægning af møder i april måned
    • Planlægning af møder i maj frem til generalforsamling og evt en gang eller to efter for at lade den ny bestyrelse komme blidt i gang
    • Dato for generalforsamling fastsættes
      • Herunder også dato for indkaldelse dertil og dato for seneste indsendelse af forslag til vedtægtsændringer
    • Planlægning af første tur til de japanske haver og eventuelt udkast til datoer til de dernæst kommende ture
    • Fejring af AIOdenses 10 års fødselsdag
    • Status på skabene og indkøb af materiale til bedre strukturering af opbevaring
    • Eventuelt

    Referat

    • Evaluering af den seneste tid
      • Det er gået ret godt
      • Altid godt fremmøde
      • Synd at der komme kom kortspil til Pokémon dagen men N64 spillet var en stor success og blev ivrigt brugt
      • Fastelavnsfesten var som sædvanligt en bragende succes. Tønden holdt rigtig godt
      • Secret Valentine gik fint, men der var ikke så mange der deltog – men dem der var med hyggede sig rigtig meget med
      • Naruto dagen fik både folk til at komme i cosplay, men vi kunne godt have fortalt mere om serien og lavet debat panel eller lignende, det var godt nok men ikke en stor succes
        • En anden gang med lignende emner kunne der været et mini-fordrag om seriens baggrund, hvem der har lavet den osv.
      • Auktionsdagen var som altid et stort hit, der var fart og feltet og mange penge skiftede hænder
    • Planlægning af møder i april måned
      • Fredag 1 april – Gæster fra Hedensted Ungdomsskole. Spørg Kiba og eventuelt Maria (Knudsen). Workshops med lidt af det forskellige vi laver i foreningen.
          • Smash og Just Dance (Jesper) konstant
          • Tegning og origami (Karina og spørg T,K og Wolfy) konstant
          • Anime på storskærm konstant
          • Te-ceremoni og ikebana (Britta og Sarafina) 19:00
          • Nyheder 20:00
        • Lørdag 2 april – Gæster fra Hedensted Ungdomsskole. Vi har 3 salen yderst til venstre fra 8-14. Spørg Kiba og eventuelt Maria (Knudsen). Erik og Karina er der med sikkerhed.
          • Sprogkursus (Erik og Karina)
          • Udflugt til byen (Erik)
          • Anime på storskærm konstant
      • Fredag 8 april – Rollespils anime (SAO, Lock Horizon, Danmachi osv).
      • Fredag 15 april – “5 minutters” anime hele dagen lang
      • Fredag 22 april – Maid dag, animeer med maids, søde kager og te, foredrag om maid cafeer. Der laves pandekager med mønster, foreningen giver dej og sovse til mønster (Karina, Sarafina, Erik, Thomas (butler)). Sarafina skriver til J-popcon om kostumer osv. Erik spørger Christina. Maid rollespil (Karina)
      • Fredag 29 april – Kirby dag (Jesper) Vi ser anime-serien og spiller spil..
    • Planlægning af møder i maj frem til generalforsamling og evt en gang eller to efter for at lade den ny bestyrelse komme blidt i gang
      • Fredag 6 maj – Fødselsdagsfest med kage, varm chokolade osv. Foredrag om foreningens start (Erik)
      • Lørdag 7 maj – Fødselsdagsfesten forsætter hvor folk går ud og spiser sammen. Foreningen giver sodavand. Vi spørger medlemmerne de næste to fredage om hvor og hvor mange.
      • Fredag 13 maj – Gyser-aften med gyser anime og “The Ring”
      • Fredag 20 maj – Generalforsamling
      • Fredag 27 maj – Science fiction anime
    • Dato for generalforsamling fastsættes
      • Herunder også dato for indkaldelse dertil og dato for seneste indsendelse af forslag til vedtægtsændringer
      • Generalforsamling 20 maj
      • Indkaldelse 20 april
      • Seneste forslag til vedtægtsændringer 6 maj
    • Planlægning af første tur til de japanske haver og eventuelt udkast til datoer til de dernæst kommende ture
      • Første tur til de japanske haver 14 maj
    • Fejring af AIOdenses 10 års fødselsdag
      • Fest en lørdag istedet måske
        • Mulighed for at folk må drikke alkohol
          • Mellem 16 og 18 med forældre-tilladelse
      • Se ovenfor
    • Status på skabene og indkøb af materiale til bedre strukturering af opbevaring
      • Plastikpasse til erstatning af døende papkasse til te-udstyret
      • Tjek hvilken af foreningens to el-kedler der er bedst og behold denne
    • Eventuelt
      • Konsol dag foreslås til den ny bestyrelse
      • Vi kæmper stadig med at skaffe lokaler til LAN – det er ikke glemt!
      • Foreningens Wii og fjernsyn bliver brugt mindre og mindre
      • Der laves ny flyers
        • Flere billeder (AIO er… billeder og navne på arrangementer)
      • Foreningen har 40 medlemmer pt
      • Næste møde: 23 april klokken 14 i Ungdomshuset
  • Bestyrelsesmøde lørdag 5 marts 2016

    Bestyrelsesmøde lørdag 5 marts 2016

    Som nævnt under nyhederne i gårsdagens møde holder vi bestyrelsesmøde i dag lørdag den 5 marts 2016 klokken 14 i Ungdomshuset, vi mødes i foyeren og alle medlemmer er velkomne til at dukke op og give deres bud med på det der skal planlægges.

    De punkter vi har på den foreløbige dagsorden er:

    • Evaluering af den seneste tid
    • Planlægning af møder i april måned
    • Planlægning af møder i maj frem til generalforsamling og evt en gang eller to efter for at lade den ny bestyrelse komme blidt i gang
    • Dato for generalforsamling fastsættes
      • Herunder også dato for indkaldelse dertil og dato for seneste indsendelse af forslag til vedtægtsændringer
    • Planlægning af første tur til de japanske haver og eventuelt udkast til datoer til de dernæst kommende ture
    • Fejring af AIOdenses 10 års fødselsdag
    • Status på skabene og indkøb af materiale til bedre strukturering af opbevaring
  • Fredag 25 marts 2016 – Galla-aften

    Fredag 25 marts 2016 – Galla-aften

    Det er efterhånden lang tid siden at vi har haft det fine tøj på i foreningen, så find dit pæneste galletøj frem denne fredag, puds skoene og kom og nyd en aften velklædt selskab*.

    Om du er til kjole eller jakkesæt er op til dig, men uanset hvad vil du kunne lære at danse waltz og se anime med velklædte folk (der er f.eks. det store bal i Ouran Highschool Host Club) denne aften.

    * Det er ikke et krav at komme i galla-tøj, men det er da sjovest hvis flest kommer stadset ud.

  • Fredag 18 marts 2016 – Sushi aften

    Fredag 18 marts 2016 – Sushi aften

    Så er det tid til at rulle sig i sushi! (eller i hvert fald rulle sushien)

    Vi – eller rettere I, medlemmerne –  laver sushi ruller med forskelligt fyldt og miso-suppe denne fredag.

    Skriv hvis I regner med at være med til at lave mad så vi ikke køber for meget eller lidt ind. Alt efter hvor mange der deltager og dagsprisen på fisk kan der blive tale om et mindre gebyr til at dække indkøb (dog maks 35kr/mand – men sikkert mindre).

    Vi ruller os ud (begynder at lave sushien) klokken 18, og alt efter hvor mange der vil være med kommer der flere runder. Vi regner dog med at alle har været igennem så vi kan holde nyheder klokken 19.