Tag: møde

  • Fredag 22 maj: Manga aften

    Fredag 22 maj: Manga aften

    Vi tager alle foreningens manga kasser op og ser på hvad foreningen har og anbefaler hinanden dem og andre titler som man bare bør læse.

  • Fredag 15 maj: Generalforsamling

    Fredag 15 maj: Generalforsamling

    Indkaldelse til generalforsamling den 15.05.15

    Kære medlemmer

    Så er der gået et år for vores forening AIOdense, og det er derfor blevet tid til at holde en generalforsamling. Du er som medlem af foreningen inviteret med, og vi opfordrer dig til at komme og være med til at sikre din indflydelse på AIOdenses fremtid.

    Generalforsamlingen finder sted den 15.05.15 på Ungdomshuset, Nørregade 60, 3. sal, kl. 17:00.

    Dagsorden

    1) Valg af dirigent 

    2) Valg af stemmetællere 

    3) Formandens beretning 

    4) Regnskab 

    5) Kontingent 

    6) Indkomne forslag 

    7) Valg af formand 

    8) Valg af kasserer 

    9) Valg af bestyrelse 

    10) Eventuelt

    Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt indgives til sekretæren, Britta Weber-Lauridsen, senest 14 dage før generalforsamlingen (dvs. senest den 01.05.15).

    Med venlig hilsen

    AIOdenses bestyrelse


    Ps. Billedet til indlægget er valgt med et glimt i øjet, det skal på ingen måde tages seriøst for den stemning der er til foreningens general forsamlinger.

    Pps. Husk at det kun er betalende medlemmer der har stemme-ret, andre har tale-ret men må ikke stemme. Så hvis du vil have indflydelse på foreningens fremtid så betal kontingent for 2015.


    Endelig dagsorden
    Tilføjet 8 maj 2015

    Dagsorden til generalforsamling den 15.05.15

    1) Valg af dirigent
    2) Valg af stemmetællere
    3) Formandens beretning
    4) Regnskab
    5) Kontingent
    6) Indkomne forslag
    7) Valg af formand
    8) Valg af kasserer
    9) Valg af bestyrelse
    10) Eventuelt

    Indkomne forslag:

    Omdannelse af ét menigt bestyrelsesmedlemskab til næstformandspost.

    § 9. Bestyrelsen består af formand, kasserer, en sekretær og to menige medlemmer.

    Ændres således til:

    § 9. Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, en sekretær og et menigt medlem.

  • Fredag 8 maj: Forår 2015 anime aften

    Fredag 8 maj: Forår 2015 anime aften

    Nu er forårs sæsonen godt i gang, så denne fredag ser vi noget af den ny anime sammen, fra romantisk shoujo om store fyre til en shounen serie om mad der er så godt at folk får orgasmer af det.

  • Fredag 1 maj: Digimon

    Fredag 1 maj: Digimon

    Sidste fredag tog vi Pokémonmen vi elsker også den anden klassiske “monster” franchise Digimon. Denne fredag snakker vi om serien gennem tider og ser eksempler på de forskellige animeer der er kommet i Digimon universet gennem tiden – og selvfølgelig den ny serie, der begyndte her i starten af april 2015.

  • Fredag 24 april: Pokémon

    Fredag 24 april: Pokémon

    Det er nogen tid siden vi sidst har haft en Pokémon dag i AIOdense, så det er tid til at finde boldene med monstrene frem igen og vise hvem der er den aller bedste.

    Vi opfordrer folk til både at tage Pokémon kort og konsol-spil med denne fredag.

  • Fredag 17 april: Quiz aften

    Fredag 17 april: Quiz aften

    Trænger du til at vise at du ved en masse om japansk kultur? Leder du efter en undskyldning for at tæve andre nørder i parat-viden? Så kom forbi AIOdense denne fredag.

     

  • Fredag 3 april: Anime aften

    Fredag 3 april: Anime aften

    Det er lang tid siden vi har haft en “tag anime med og vis den til de andre” aftener, så vi holder en sådan på denne lange fredag – så kan det være den føles knapt så lang.

  • Fredag 27 marts: Påskefrokost

    Fredag 27 marts: Påskefrokost

    Vi genoptager traditionen med påskefrokost denne fredag og holder et sammenskudsgilde. Find en god ret frem og del den med os andre i en stor buffet.

    Skriv her eller i arrangementet på FaceBook hvad du tager med så vi ikke ender med at flere tager samme ret med.

    Vi spiser klokken 18, så sørg for at have maden klar der.

    Vi er i cafeen denne fredag, så der er mulighed for at lune mad i køkkenet – men det anbefales kraftigt at have maden færdig før!


    Husk at man gerne må komme denne fredag uden at have mad med, men så er man selvfølgelig ikke del af fællesspisningen.

  • Fredag 20 marts: Foredrag om Japan under Anden Verdenskrig og i tiden lige efter

    Fredag 20 marts: Foredrag om Japan under Anden Verdenskrig og i tiden lige efter

    At Japan tabte Anden Verdenskrig stort ved alle (omend ikke alle japanere føler det som et fair nederlag) og de endte (heldigvis) som det eneste sted hvor man har brugt atomvåben i en krig. Kom og hør om hvordan denne sidste del af krigen og tiden efter dannede grundlaget for det moderne Japan.

    Dette fortælles der om denne fredag – men der er stadig (et) rum til hygge med vennerne hvis historie ikke er din interesse.

     

  • Fredag 13 marts: Nintendo – det ældste spilfirma i Japan

    Fredag 13 marts: Nintendo – det ældste spilfirma i Japan

    I dette kvartal har vi set meget på Japans historie og især krige omkring starten af det 20ende århundrede, så det var på tide at vi ser på en anden side af Japans kultur: deres spil. Når det kommer til et firma, der har lavet spil til japanerne gennem de sidste 100 års historie, er det svært at komme udenom Nintendo. De begyndte med kortspil, så lavede de en masse andet – herunder også tøj og babyudstyr –  for at ende med de spillekonsoller vi kender i dag.

    Denne fredag sørger foreningen (med hjælp af en række medlemmer, tak for det) for en god del spil og de fleste af Nintendos konsoller gennem tiden:

    • NES
    • SNES
    • Nintendo 64
    • GameCube
    • Wii
    • Wii U

    Det største problem er næsten at vi “kun” har fire fjernsyn i foreningen, men vi må deles om dem – medmindre nogen tager flere med, folk er yderst velkomne til at medbringe egne spil, konsoller og fjernsyn!