Kategori: Møde

  • 5 februar 2016: CLAMP dag

    5 februar 2016: CLAMP dag

    CLAMP er en af Japans mest populære og fremgangsrige mangaka grupper. Mange af deres manga- serier er blevet lavet til anime.

    Typiske for CLAMPs serier er at de ofte indeholder et miks af elementer fra forskellige genrer, hvilket gшr at fans af sеvel shoujo som shounen bliver tiltrukket af historierne. Mange af deres serier har også forbindelser til hinanden og det er ikke unaturligt at den samme karakter, eller en alternativ version af en allerede kendt karakter, dukker op i forskellige andre serier.

    Nogle af deres kendte værker er Angelic Layer, Card Captor Sakura, Chobits, Magic Knight Rayearth, Tsubasa Chronicle og X.

    Vi finder både foreningens eksemplarer af deres manga frem, ser anime over en af deres serier (Chobits eller Angelic Layer) og der vil være et mini-foredrag om dem.

  • 29 januar 2016: Auktionsdag

    29 januar 2016: Auktionsdag

    Der er efterhånden en del ting glemt i foreningen som folk ikke har hentet, og foreningen har også en del ting vi ikke bruger mere, så derfor holder vi en auktions dag.

    Hvis du har noget du gerne vil have solgt så tag det med og vi forsøger at auktionere det væk også, men kontakt gerne formand (Erik) eller kasserer (Britta) først så vi ved hvor meget der kommer.

  • Fredag 22 januar 2016: Naruto aften, cosplay, spil og anime

    Fredag 22 januar 2016: Naruto aften, cosplay, spil og anime

    Elsker du magiske ninjaer? Det gør vi! Derfor er denne fredag i Naruto tegn hvor vi ser Naruto anime, spiller Naruto spil og klæder os ud om personer fra Naruto. Hvis du ikke har et passende cosplay er det selvfølgelig også helt ok! Det samme gælder hvis serien ikke lige er dig, men forbered dig på at der nok er mange der taler om serien denne fredag.

  • Fredag 15 januar 2016: Spil aften

    Fredag 15 januar 2016: Spil aften

    Vi finder foreningens konsoller med tilhørende og vores samling af bræt- og kortspil frem og lader denne aften stå i spillenes tegn. I må selvfølgelig også gerne tage jeres egne spil med eller arrangere mini-turneringer i jeres yndlings-spil – bare skriv her på forhånd så andre ved hvad de skal tage med.

  • Fredag 8 januar 2016: Julefrokost

    Fredag 8 januar 2016: Julefrokost

    Traditionen tro holder AIOdense årets julefrokost en af de to første fredage i det nye år, og selvfølgelig gør vi det igen for 2015 – så selvom fredagen er i 2016 er det julefrokosten for 2015. Forvirret? Det håber vi ikke du er over maden: det er nemlig sammenskuds-gilde som vi plejer, alle tager noget mad med de gerne vil dele med andre. Vi foreslår dog at folk går nogle stykker sammen for at undgå at vi ender med mere mad end vi kan spise!

    Vi satser på at spise klokken 18, så alle skal komme med maden senest 1745, tidligere hvis den skal forberedes Vi har som sædvanlig Ungdomshusets Cafe og køkken så folk kan varme maden, men vi vil kraftigt foreslå at de laver den hjemmefra da køkkenet på trods af at det er et industri-køkken hurtigt bliver fyldt hvis alt for mange vil lave mad samtidig.

    Der vil selvfølgelig ogsе være pakkespil i år. Reglerne er som vi plejer: alle skal have to gaver med til mindst 20kr/styk. Spillet foregår så sådan at alle ender med mindst én gave til sidst.

    Skriv meget gerne her hvad du tager med af mad.

  • Fredag 1 januar 2016: Tømmermænds anime

    Fredag 1 januar 2016: Tømmermænds anime

    Mange, i hvert fald blandt os over 18, er nok lidt visne oven på nytårs-festerne her den første januar, men siden AIOdense (næsten) altid mødes om fredagen og at det første er ud på eftermiddagen holder vi ikke fri denne fredag heller!

    Kravene til underholdning plejer dog ikke at være så store en sådan dag, så ligesom vi har gjort andre år hvor den første januar var en fredag ser vi “tømmermænds” anime. Nogle anime serier er lige så dårligt mættende, usunde og ringe som den fastfood folk elsker at spise når de har tømmermænd, så deraf titlen.

    Så hvis du er frisk nok til at komme ud af døren kom forbi Ungdomshuset og se anime (bringe endelig forslag med) og spis junk food med os denne fredag!

  • Fredag 18 december: Konfekt og jule-anime

    Fredag 18 december: Konfekt og jule-anime

    Det er sidste fredag i 2015 hvor AIOdense mødes på grund af julen, så vi fejrer denne sidste gang med anime med jule tema og laver konfekt sammen – foreningen giver marcipan, nougat og andre ingredienser der skal bruges til konfekten.

  • Fredag 11 december: Idol aften, snak om idoler, dans og idol anime (Love Live!, AKB0048)

    Fredag 11 december: Idol aften, snak om idoler, dans og idol anime (Love Live!, AKB0048)

    Idol industrien er stor i Japan med en indtægt på mange milliarder, men hvad er et idol egentlig og hvorfor er japanerne så vilde med dem? Det og anden info om japanernes idol-dyrkelse vil der blive fortalt om denne fredag, hvilket også betyder at en masse japansk musik (mest pop) og set video dertil. Dermed er det også svært at undgå dans, så der vil også være mulighed for at blive instrueret i dans.
    Idoler er dog ikke kun rigtige mennesker folk elsker som idoler, der er også en lang række animeer der handler om piger der synger, og denne fredag ser vi også to af disse: den ekstremt populære og allested nærværende Love Live! og animeen inspireret af den største idol-gruppe nogensinde, AKB0048.

  • Fredag 4 december 2015: Jule klippeklistre

    Fredag 4 december 2015: Jule klippeklistre

    December er juletid, og jul er traditioner, så ligesom de sidste mange år holder vi en jule klippeklistre fredag hvor vi laver julepynt, anime kravlenisser, guirlander og spiser pebernødder. Der vil være særlige julehjerter og ny kravlenisser i år!

  • Fredag 27 november: Shinto foredrag

    Fredag 27 november: Shinto foredrag

    Tror japanerne virkelig på at der er ånder i alting? Selv skraldespanden? Og går folk i templerne altid i rødt og hvidt tøj og hvorfor? Dette og andre ting om japans største religion, der samtidig er den største natur-religion i verden, vil der blive fortalt om denne fredag.