Blog

  • Fredag 30 januar: Film-aften: Sakura Wars

    Fredag 30 januar: Film-aften: Sakura Wars

    Hvordan kunne (nogle) japanere godt tænke sig at deres historie havde set ud? Vi får et bud på en alternativ fortid i den klassiske Sakura Wars serie, der er baseret på nogle spil der aldrig udkom i større stil uden for Japan.

    Hvis piger i uniform og historisk tøj eller damp-drevne mechaer lyder tiltalende bør du absolut komme forbi denne fredag!

  • Fredag 23 januar: Det spillede japanerne for 100 år siden

    Fredag 23 januar: Det spillede japanerne for 100 år siden

    I sidste uge talte vi om hvordan det var i Japan i starten af det 20ende århundrede, men hvad spillede de egentlig den gang? Denne fredag ser vi på Japans spil-kultur for 100 år siden, der jo har dannet grundlag for mange af de spil vi elsker i dag. Der vil også være mulighed for at prøve traditionelle japanske spil som også blev spillet i den periode.

  • Fredag 16 januar 2015: Foredrag om Japan: Første Verdenskrig

    Fredag 16 januar 2015: Foredrag om Japan: Første Verdenskrig

    I starten af det 20ende århundrede var vi europæere godt i gang med at bekrige hinanden, men var det mere fredeligt i Japan?

  • Bestyrelsesmøde 17 december 2014

    Bestyrelsesmøde 17 december 2014

    Dagsorden

    Fremmødte: Britta Weber-Lauridsen, Erik Weber-Lauridsen, Lauge Bernt, Ronni Jönsson og Martin Asmussen.

    Intern omrokering af poster i bestyrelsen

    Evaluering af året der gik

    Status på foreningens konto

    Køb af ting til foreningen

    Debat om foreningens status hos kommunen

    Generelle ønsker til 2015

    Planlægning af de næste tre måneder

    Status på Aicon

    Havnekulturfestival

    Konsensus om møde med Rottehullet den 17 december 2014

    Eventuelt

    Intern omrokering af poster i bestyrelsen

    Grundet arbejdets form overtager Britta Weber-Lauridsen posten som sekretær fra Martin Asmussen per dags dato. Erik Weber-Lauridsen har overtaget posten med at opdatere hjemmesiden og foreningens online præsens fra Ronni Jönsson.

    Evaluering af året der gik

    Stille og roligt år men med en markant medlemsnedgang på 20% i forhold til det forgangne år. Vi er ikke gode nok til at få folk til at melde sig ind, der er flere der ikke er blevet påmindet om at de skal være medlemmer for at komme fast i foreningen og vi har ikke fået skrevet alle ind i databasen.

    Vi skal have lavet et bedre database-system til at holde styr på medlemmerne fremover, hvilket forhåbentlig også vil lette registreringsgangen.

    Det er blevet positivt modtaget at vi spiller mahjong fast i foreningen.

    Turene til de japanske haver gik bedre end de tidligere år, men vi har stadig problemer med at skaffe kørelejlighed. Det har været en rigtig succes for dem der deltog, haverne har således også bedt os om at melde ud på forhånd da vi samler større grupper.

    Havnekulturfestivallen var støvet og vi ramte ikke interesserede besøgende, det virker til at målgruppen ikke deltager til den slags arrangementer og der er ikke den store mulighed for at sprede kendskabet til japansk kultur generelt til arrangementet.

    LAN-arrangementerne i Huset i Holluf Pile fungerer godt, på mange punkter bedre end i Ungdomshuset. Der har været en god stemning, men brugen af køkkenet fungerer ikke optimalt. Vi skal dog huske at melde det til brandvæsnet.

    Nyhederne fra Japan fungerer fortsat rigtigt godt, foredragene kommer an på emnet men der er altid tilhørere og folk er meget stille.

    Indimellem er der blevet set anime til sent i foreningen.

    Status på foreningens konto

    Der står omkring 16.000kr på foreningens konto, hvoraf de 5000kr tilhører Aicon, og foreningens kasserer har 800kr i kontanter.

    Køb af ting til foreningen

    Der var enighed om at foreningen tillægger sig sit eget mahjong spil. Man kan få et udmærket sæt til omkring 30€.

    Foreningen anskaffer en WiiU inden for en overskuelig fremtid.

    Debat om foreningens status hos kommunen

    Vi vil ikke få noget ud af det umiddelbart, men det vil give os et ekstra sikkerhedsnet i forhold til lån af lokaler fremover hvis vi bliver registreret som ungdomsforening istedet for aftenskole.

    Generelle ønsker til 2015

    Arrangementer vi skal have i løbet af året: LANs (vinter, sommer, efterår), ture til de Japanske Haver (fem), fester (fastelavn, påske,  sommer, høst, halloween).

    Vi skal have medlemstallet op igen, vi skal få dem der er ved at falde fra til at komme med igen. Vi skal have lavet bedre reklame kampagner.

    Se anime mere fast.

    Snak med Ungdomshuset om fremtiden og vores placering der.

    Planlægning af de næste tre måneder

    Overodnet tema

    Udviklingen til det moderne Japan i løbet af den 20ende århundrede

    2 januar 2015

    Tømmermænds anime

    9 januar 2015

    Julefrokost

    16 januar 2015

    Fordrag om Japan omkring Første Verdenskrig

    23 januar 2015

    Det spillede japanerne for 100 år siden

    30 januar 2015

    Film-aften, eventuelt Sakura Wars.

    6 februar 2015

    Shounen-genrens opståen og udvikling

    13 februar 2015

    Fastelavnsfest

    14-22 februar 2015

    Vinter-LAN

    27 februar 2015

    Foredrag om Japan op til Anden Verdenskrig

    6 marts 2015

    Film-aften: Grave of the Fireflies

    13 marts 2015

    Nintendo – det ældste spilfirma i Japan

    20 marts 2015

    Foredrag om Japan under Anden Verdenskrig og i tiden lige efter

    27 marts 2015

    Påskefrokost

    Status på Aicon

    Der er pt 9 tilmeldte, folk tilmelder sig langsomt, vi skal have reklameret noget mere.

    Hjemmesiden kører fint, fin respons fra brugerne om den. Vi har taget billeder af hallerne i dag som kommer op på hjemmesiden.

    Havnekulturfestival

    Vi melder os til per definition, men vi kan tage til overvejelse at melde os fra igen. Vi mangler at sætte et succes-kriterie for foreningens deltagelse til festivallen.

    Konsensus om møde med Rottehullet den 17 december 2014

    Find fælles fodslag, vi har mere til fælles end forskelligt. Vi bør få lavet en form for fælles kalender / udveksling af nøgle-datoer. Find ud af hvad vi kan samarbejde om og med.

    Eventuelt

    Martin tager foreningens PS3 med hjem og får lagt spil på den.

  • Fredag 9 januar 2015: Julefrokost 2014

    Fredag 9 januar 2015: Julefrokost 2014

    Traditionen tro holder vi årets julefrokost en af de to første fredage i det nye år, og selvfølgelig gør vi det igen for 2014 – så selvom fredagen er i 2015 er det julefrokosten for 2014. Forvirret? Det håber vi ikke du er over maden: det er nemlig sammenskuds-gilde som vi plejer, alle tager noget mad med de gerne vil dele med andre. Vi foreslår dog at folk går nogle stykker sammen for at undgå at vi ender med mere mad end vi kan spise!

    Der vil selvfølgelig også være pakkespil i år. Reglerne er som vi plejer: alle skal have to gaver med til mindst 20kr/styk. Spilet foregår så sådan at alle ender med mindst én gave til sidst.

    Skriv meget gerne her eller på eventet i vores FaceBook gruppe hvad du tager med af mad.

  • Fredag 2 januar 2015: Tømmermænds anime

    Fredag 2 januar 2015: Tømmermænds anime

    Første fredag i 2015 er den anden januar, og det er ikke sikkert at alle er kommet sig helt over nytårs-festlighederne endnu. Derfor mødes vi denne fredag og ser dårlig anime som vi ellers ikke ville se og spiser junk-food sammen medens vi skiftes til at være en ynk.

  • Fredag 19 december: Juleafslutning med jule anime

    Fredag 19 december: Juleafslutning med jule anime

    Vi afslutter året i foreningen med at komme i endnu mere jule-stemning (hvis det er muligt) ved at se feel-good animeer med jule-tema.

  • Fredag 12 december: Vesterlændinge i Japan

    Fredag 12 december: Vesterlændinge i Japan

    Hvordan er det at bo og arbejde i Japan som Vesterlænding? Formanden har spurgt folk han kender derovre og deler det sammen med generel information om det at leve i Japan denne fredag.

  • Fredag 5 december: Julegodter med et strejf af Japan

    Fredag 5 december: Julegodter med et strejf af Japan

    Vi laver konfekt, småkager* og andre godter denne fredag og tilsætter dem måske et japansk strejf hvis folk har lyst.

    Det er vigtigt at folk ikke går rundt og sætter sig over alt denne fredag men overholder at det ene rum er til mad-produktion og det andet er almen hygge på grund af hygiejnen. Vi sørger selvfølgelig for at spritte borde af og den slags på forhånd.

    * Hvis det falder på plads med at låne en mini-ovn

  • Fredag 28 november: Højtider i Japan med jule klippe-klistre

    Fredag 28 november: Højtider i Japan med jule klippe-klistre

    Fejrer japanerne jul? Giver de hinanden gaver? Hvad har de i det hele taget af fest-dage ligesom vi har julen. Dette bliver der fortalt om denne fredag.

    Derudover vil der være klassiske jule klippe-klistre med manga kravlenisser og hvad folk ellers finder på. Hvor lang bliver årets guirlande?