Blog

  • Fredag 31 januar 2020 – Auktionsdag

    Fredag 31 januar 2020 – Auktionsdag

    Der er for en gang skyld ikke glemt en del ting i foreningen som folk ikke har hentet, og foreningen har heller ikke så mange ting vi ikke bruger mere. Men det er dog næsten præcis et år siden vi holdt auktions-dag sidst, så derfor holder vi en auktions dag igen for at give medlemmerne et sted at sælge ting de ikke bruger mere*.

    Hvis du har noget du gerne vil have solgt så tag det med og vi forsøger at auktionere det væk også, men kontakt gerne formand (Erik) eller kasserer (Leon) først så vi ved hvor meget der kommer. Auktionen begynder omkring klokken 19, men kom endelig tidligere så tingene kan vises frem inden for at skabe interesse.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem.

    Som altid åbnes der klokken 16 og lukkes klokken 22 officielt.

    Vi har anime kørende det meste af aftenen udover nyhederne. Der vil være fokus på ny serier fra denne sæson, ikke fortsættelser så folk lærer ny titler at kende.

    Husk at det er første gang uden medlemsskab for folk der er kommet i foreningen siden årsskiftet.

    * Disse ting skal på en eller anden måde have en smule relation til foreningens tema. På den måde er vi alle sikre på at der er en chance for at få tingene solgt, da vi så rammer folks interesser.

  • Fredag 24 januar 2020 – AIO kommer ud af skabet

    Fredag 24 januar 2020 – AIO kommer ud af skabet

    Foreningens ting gør i hvert fald, for vi har rigtig, rigtig, rigtig mange ting inde i vores skabe som vi ikke ser eller for brugt til hver dag. Sikkert ting mange ikke ved vi har, så det hele kommer ud denne fredag og vi får samtidig ryddet op i det.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem.

    Som altid åbnes der klokken 16 og lukkes klokken 22 officielt.

    Vi tager løbende ting ud af skabet, kigger på dem og bruger/læser/spiller dem efter stemning i løbet af hele aftenen.

    Husk at det er sidste gang uden medlemsskab for folk der er kommet i foreningen siden årsskiftet.

  • Fredag 17 januar 2020 – Ny anime vinteren 2020

    Fredag 17 januar 2020 – Ny anime vinteren 2020

    Nu er vinter 2020 sæsonen i gang på japansk TV, den begyndte her med januar, og dermed er der kommet en del nye animeer. Vi vil se nogle af disse denne fredag, så forslag er velkomne men husk at vi skal følge reglerne for ophavsret.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem.

    Som altid åbnes der klokken 16 og lukkes klokken 22 officielt.

    Vi har anime kørende det meste af aftenen udover nyhederne. Der vil være fokus på ny serier fra denne sæson, ikke fortsættelser så folk lærer ny titler at kende.

    Husk at det er næst-sidste gang uden medlemsskab for folk der er kommet i foreningen siden årsskiftet.

  • Noter fra mødet den 10 januar 2019

    Noter fra mødet den 10 januar 2019

    AIO events 2020

    21 februar – Fastelavnsfest

    17 april – Forårsfrokost

    Ture til de japanske haver på standby

    3 juli – Sommerfest

    Fredagene generelt

    Foredrag om light novels, Victor vil gerne hjælpe til eller afholde

    Kigurumi dag

    Ny anime – 17 januar

    Hver anden fredag er hyggefredag foreslås, ikke taget op men der arbejdes videre med tanken.

    Ryd skabet op fredag 24 og ugen efter auktion 31 januar

    7 februar – foredrag om light novels

    14 februar – UCL, romantisk anime

    28 februar – Hyggefredag

  • Fredag 10 januar 2020 – AIO i 2020

    Fredag 10 januar 2020 – AIO i 2020

    Vi skal have planlagt hvad der skal ske i foreningen den næste tid og i 2020 generelt. Tidligere planlagde bestyrelsen det hele men hvorfor ikke være demokratiske og samtidig sikre at medlemmerne virkelig får det til at ske, som netop de* ønsker.

    Der er den næste tid, fester og andre særlige arrangementer, ture til de japanske haver etc.

    Vi skal også have vendt strukturen for de faste ting fremad generelt: Skal vi mødes hver fredag? Skal der være nyheder hver uge fast? Skal vi finde på andre faste ting? Hvem skal stå for disse?

    Så kom og hver med til at gøre AIO endnu mere til din forening i 2020!

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter).

    Den Store Debat ™ begynder klokken 19 (eller kort derefter).

    Som altid åbnes der klokken 16 og lukkes klokken 22 officielt.

    * De fremmødte i hvert fald

  • Godt nytår 2019-2020!

    Godt nytår 2019-2020!

    Foreningen AIOdense og jeg, formanden Erik, ønsker jer alle et godt og lykkebringende nyt år!

    Må det bringe mange glæder og masser af anime, manga, cosplay, spil og andre japanske ting der kan berige dit liv og en masse hygge sammen med vennerne.

  • Glædelig jul 2019

    Glædelig jul 2019

    Vi i AIOdense ønsker alle en rigtig glædelig jul! Vi håber I har fået gode gaver og god tid med familie og / eller venner der betyder noget for jer.

    Glædelig jul 2019
  • Fredag 3 januar 2020 – Julefrokost

    Fredag 3 januar 2020 – Julefrokost

    Traditionen tro holder vi årets julefrokost en af de to første fredage i det nye år, og selvfølgelig gør vi det igen for 2019 – så selvom fredagen er i 2020 er det julefrokosten for 2019. Forvirret? Det håber vi ikke du er over maden: det er nemlig sammenskudsgilde som vi plejer, alle tager noget mad med de gerne vil dele med andre. Vi foreslår dog at folk går nogle stykker sammen for at undgå at vi ender med mere mad end vi kan spise!

    Der vil selvfølgelig også være pakkespil i år. Reglerne er som vi plejer: alle skal have to gaver med til mindst 20kr/styk. Spilet foregår så sådan at alle ender med mindst én gave til sidst.

    Vi er i Ungdomshusets Café denne fredag, så der er mulighed for at varme ens mad i køkkenet – men det anbefales kraftigt at lave maden på forhånd, da vi er der et par timer inden spisningen går i gang og så stort er det heller ikke.

    Vi spiser klokken 18, så sørg for at have maden klar der.

    Hvis der er stemning for det er der “nyheder fra Japan”, men klokkeslettet afhænger af hvornår folk er ved at være gennem maden og pakkeleg etc.

    Skriv meget gerne her eller på eventet i vores FaceBook gruppe hvad du tager med af mad så vi ikke ender med at flere tager samme ret med.

  • Fredag 27 december 2019 – Nytårskemishow

    Fredag 27 december 2019 – Nytårskemishow

    Vi fejrer igen i år nytåret med et brag! Og lys! Og andre sjove ting som Britta viser frem når hun laver show kemi. Vi behøves ikke gå ud og se folk risikere at springe sig selv i luften når vi har en hus-kemiker!

    Derudover er der selvfølgelig nyheder og hygge som altid, så benyt dig af chancen til at komme ud og sige hej til de andre i foreningen en sidste gang i år.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter).

    Showet starter omkring 19-19.30 alt efter hvornår nyhederne finder sted.

    Som altid åbnes der klokken 16 og lukkes klokken 22 officielt.

  • Fredag 20 december 2019 – Jule klippeklistre og kager

    Fredag 20 december 2019 – Jule klippeklistre og kager

    Siden det er sidste fredag inden vi lukker for julen vil vi julehygge i foreningen og klippe og klistre julepynt.

    Men hvad er julehygge uden julekage og -slik? Derfor er vi i caféen og har køkkenet, så der kan (og vil) blive bagt julekager og lavet slik – tag endelig råvarer med og deltag!

    Derudover opfordrer vi folk til at tage kage med så vi kan få lavet et ordentligt jule-kage-slik-bord at nyde fra medens vi er kreative. Husk at kalorierne fra juleslik og mad jo først kommer til januar og derfor ikke tæller. Plus det er ikke dansk jul hvis man ikke æder sig fordærvet.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter).


    Som altid åbnes der klokken 16 og lukkes klokken 22 officielt.