Blog

  • Fredag 16 oktober – Gyselig spil-hygge

    Fredag 16 oktober – Gyselig spil-hygge

    Vi finder en række gyselige spil frem og spiller dem sammen – for selv single player spil kan man gyse over i fællesskab.

    Formanden tager forskellige VR enheder og gyserspil derpå med som folk kan prøve også – vi skal nok sørge for at de bliver rengjort mellem brugerne, det samme gælder controllere til spillekonsoller. Det skal ikke være gyseligt på corona måden!

    Der vil være flere enheder, både konsoller og VR, med forskellige spil at prøve – og se på. I må dog yderst gerne også tage jeres egne spil med og dele med os andre!

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem.

    Der vil være spil hele tiden, dog sat på pause under nyhederne.

    Note Vi er på 4 salen denne fredag! Ikke 3 som normalt grundet dobbeltbooking.

  • 10 – 14 oktober – Hygge LAN og gaming

    10 – 14 oktober – Hygge LAN og gaming

    Vi holder hygge LAN med gaming første halvdel af efterårsferien. Tag din PC, Switch, PlayStation og hvad du ellers har med og kom og hyg dig med spil i den store stil.

    Arrangementet er kun for medlemmer af AIO. Undtagelser kan laves, ved aftale med en af arrangørerne. Hvis du er i tvivl om, om du er medlem for dette år, så kontakt Leon for at få denne oplysning.

    Vi leverer strøm og internet. Alt andet skal du selv huske.

    Der vil også være hygge så som film og andet i løbet af arrangementet, alt efter deltager antal.

    Fra den 10 klokken 10 til den 14 klokken 18.

    Begivenheden på FaceBook

  • Fredag 9 oktober – Yokai foredrag

    Fredag 9 oktober – Yokai foredrag

    Japanerne har mange fantastiske monstre og “dæmoner” i deres folkesagn, og denne fredag kommer nogle af dem på besøg i foreningen og præsenterer sig – hvis de alligevel ikke vil forlade Solens Rige vil vi fortælle om dem.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Dagens foredrag og tema kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad.

  • Fredag 2 oktober – Mushishi

    Fredag 2 oktober – Mushishi

    Vi indleder årets (u)hyggeligste måned med at se en anime, der ikke er decideret gys men behandler en meget japansk side af troen på det overnaturlige og som indimellem er ret dyster: Mushishi.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem.

    Som altid åbnes der klokken 16 og lukkes klokken 22 officielt, men vi er IKKE i Ungdomshuset, da der er Maker Festival der, men låner lokaler på UCL Seebladsgade 1, 5000 Odense C.
    Kig efter skiltet med AIOdenses logo og andet blikfang for at finde den rette indgang!
    I kan ikke komme ind i bygningen på anden vis end ved at ringe til Erik (31 22 44 37) medmindre i er ansat eller studerende på UCL.
    Det er lige på den anden side af banegården, det tager 10 min at gå til centrum så det er ikke svært at hente mad.

    Der er modsat Ungdomshuset mange p-pladser, hvor I dog lige skal registrere jer men det hjælper jeg (Erik) med og jeres cykler kan holde overdækket.

  • Fredag 25 september – Ninjaer

    Fredag 25 september – Ninjaer

    Alle kender ninjaer, omend de mytiske snigmordere har fået en klart magisk præg i de seneste årtier efter Naruto. De var dog rigtige personer, men var de f.eks. virkelig så glade for kastestjerner og sværd som man skulle tro ud fra både Vestlige og Japanske populær kulturelle film?

    Denne fredag er der foredrag om disse mytiske krigere, der er en af de mest kendte historiske arketyper i Vestens opfattelse af Japan.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Dagens tema kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad.

  • Fredag 18 september – Blade of the Immortal film

    Fredag 18 september – Blade of the Immortal film

    Vi fortsætter samurai temaet med et overnaturligt skær med den brutale live action filmatisering af Blade of the Immortal instrueret af den legendariske Takashi Miike denne fredag.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Filmen kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad.

  • Fredag 11 september – Edo perioden i Japan

    Fredag 11 september – Edo perioden i Japan

    En af de mest omtalte og kendte perioder i Japans historie er Edo perioden mellem 1603 og 1868, hvor landet lukkede ned for omverdenen og isolerede sig for at sikre deres egen kultur og styre.

    Denne fredag er der foredrag om denne periode, der skabte bunden for Japans unikke kultur den dag i dag.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Dagens tema kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad.

  • Fredag 4 september 2020 – Høstfest!

    Fredag 4 september 2020 – Høstfest!

    Nu er høsten ved at være forbi, ikke at det har nogen betydning for de fleste i foreningen, men det er en god undskyldning for at holde en “høst”fest i foreningen!

    Siden det stadig er COVID-19 tid er det ikke et sammenskudsgilde som normalt men maden bliver lavet af få, udvalgte personer i cafeens køkken. Det betyder at I ikke skal hjælpe til, højest med opvasken, men bare sætte jer og hygger jer.

    Der bliver blandt andet rigtig god mad i japansk stil meget lig den man faktisk får derovre og ikke den meget “dansk-ificerede” vi normalt finder herhjemme (som f.eks. i de japanske haver).

    Vi er i cafeen denne fredag! Bank på ruden for at blive lukket ind eller ring på telefonen som normalt.

    Vi satser på at der serveres klokken 18. Der vil være “nyheder fra Japan” som normalt, men på grund af spisningen kan vi ikke sige tidspunktet på forhånd.

  • Onsdag 19 august – Bestyrelsesmøde referat

    Onsdag 19 august – Bestyrelsesmøde referat

    Plan for mødet

    Ting der vil blive drøftet

    • Evaluering af tiden siden sidste bestyrelsesmøde
    • Planlægning af efteråret, minimum september men gerne længere
      • Snak om længere events i ferier etc.
    • Steder når vi ikke kan være i Ungdomshuset når andre arrangementer og foreninger skal bruge hele huset.
      • Herunder overvejelser om vi skal prøve at få en mere fast struktur for dette.
      • Erfaringer med at finde og søge lokaler vil også blive delt med de ny i bestyrelsen.
    • Reklame indsats
      • Vi skal have sat os ned og lavet persona og andre værktøjer til at fokusere på og lære vores primære målgruppe bedre at kende så vi mere kan målrette fremtidig indsats – og få det gjort frem for at opgive fordi det er for vagt.
      • Overblik over hidtidige kontaktflader gives videre til ny bestyrelsesmedlemmer.
      • Debat om hvordan vi kommer mere ud på some og sikrer en positiv omtale derpå.
        • Vi skal have overblik over forskellige super- og sub-faktioner i det danske miljø og sikre positiv tilstedeværelse i de aktuelt toneangivne.
          Dette kan blive svært og hårdt, men vi må have hele bestyrelsen og repræsentanter blandt medlemmerne engageret og ud af deres vante steder og zoner for at kunne dække bredere.
    • Eventuelt

    Referat

    Evaluering af tiden siden sidste bestyrelsesmøde

    Stille og roligt. Vi har fået udført nogen ting og hygget os. Der har været mere sammenhold og mindre splittet end tidligere. Alle var f.eks. med til spil, og dem der ikke var med de “deltog” som tilskuere og kommenterede.

    Man kan koncentrere sig om det man laver og skal ikke råbe men kan tale sammen normalt. Det er rart at folk er sammen og halvdelen af foreningen ikke forsvandt.

    Vi er nået tilbage til et punkt hvor alle kender hinandens navne.

    Sådan har det været siden vi åbnede op efter corona. Vi har fået ny medlemmer siden vi åbnede op igen.

    Planlægning af efteråret, minimum september men gerne længere

    Kenneth vil gerne øve sig på at holde foredrag, har ninjaer i tankerne.

    Victor har heller ikke glemt light novels.

    Kenneth spørger om vi skal lave nogle fælles streams at mødes gennem hvis landet lukket ned igen.

    • Vi har allerede Discord, den er bare ret død, vi kan bruge den

    Britta har et forslag til kortspils aftenen: Hun læser en historie om og så hopper mellem dem. Alle er med på den.

    Leon og Kenneth vil gerne lave et længere arrangement i efterårsferien i stil med LAN med også med konsoller og mere hygge.

    De kommende fredage

    September er feudal Japan måned

    11/09 – Edo perioden i Japan ved Britta

    18/09 – Blade of the Immortal film

    25/09 – Ninjaer ved Kenneth

    Oktober er uhygge måned

    02/10 – vi er ikke i Ungdomshuset denne fredag – vi satser på UCL – vi ser Mushishi

    09/10 – Yokai foredrag ved Britta

    16/10 – Evt. del af hygge arrangement i efterårsferien. Ellers gyselige spil.

    23/10 – GeGeGe no Kitaro anime

    30/10 – Halloween fest. Nightmare before Christmas i baggrunden. Masser af slik.

    November er bog måned

    06/11 – Light novels foredrag ved Victor (evt. i Borgernes hus)

    13/11 – Read or Die anime

    Steder når vi ikke kan være i Ungdomshuset når andre arrangementer og foreninger skal bruge hele huset.

    Vi tager det fra første gang vi er i Borgernes Hus.

    Vi tager en detaljeret gennemgang af hvad vi har af kontakter til andre steder med lokaler senere.

    Reklame indsats

    Word of mouth virker, men ikke i stor stil da vi ikke møder så mange folk.

    Leon og Erik skal huske at sætte sig sammen på fredag og laver nogle skitser og har noget konkret klar til næste møde.

    Eventuelt

    Vi skal have alle bestyrelsesmedlemmers email så de kan komme på bestyrelses-mailen.

    Bestyrelsen skal sørge for at have hinandens telefonnumre.

    Næste bestyrelsesmøde finder sted den 21 oktober klokken 19.

  • Fredag 28 august – Summer Wars anime film aften

    Fredag 28 august – Summer Wars anime film aften

    Vi ser den meget hyggelige film Summer Wars denne fredag.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Filmen kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad.

    Som altid åbnes der klokken 16 og lukkes klokken 22 officielt.