Blog

  • Fredag 18 august 2017 – Kimonoer

    Fredag 18 august 2017 – Kimonoer

    Kimonoer er flotte, det er der nok meget få der vil betvivle. Men hvordan er de egentlig lavet? Er der forskellige slags? Går mænd og kvinder i de samme uni-sex modeller?

    Kom forbi AIOdense og få svar på disse spørgsmål til dagens foredrag.

  • Fredag 11 august 2017 – Minder fra Genki

    Fredag 11 august 2017 – Minder fra Genki

    Siden det er 14 dage efter Genki vil vi give folk der var der mulighed for at fortælle andre i foreningen om deres oplevelser. Der burde være kommet billeder og video online vi også kan se på.

  • Fredag 4 august 2017 – AIO bag facaden

    Fredag 4 august 2017 – AIO bag facaden

    Hvor meget arbejde sker der egentlig bag scenen for at holde foreningen kørende? Hvor mange timer tager det at samle nyhederne hver uge? Er det let at finde på emner? Forsøger bestyrelsen overhovedet at lave ting medlemmerne har lyst til? Alle disse spørgsmål og mange flere til kommer der svar på i ugens tema / foredrag.

  • Lørdag 29 juli – Tur til De Japanske Haver

    Lørdag 29 juli – Tur til De Japanske Haver

    BEMÆRK! Vi mødes klokken 12 i haverne denne gang, da flere af os er nødt til at være i Odense igen klokken 15.
     
    Vi ser om vi igen kan samle folk til en tur til de japanske haver. Vi mødes i haverne klokken 12, men skriv her endnu bedre i foreningens FaceBook gruppe om du enten kan have folk med, hvis du selv (eller dine forældre) kører derned, eller hvis du leder efter en plads i en bil. Der går også busser til ret tæt ved haverne med rimelige afgangstider.
  • Fredag 28 juli 2017 –  Film aften

    Fredag 28 juli 2017 – Film aften

    Så er det vist tid til noget anime og film hygge. Bring discs eller konto på tjener som Crunchyroll eller Wakanim med og del serier eller film du har lyst med os andre.

  • Fredag 21 juli 2017 – Det japanske skolesystem

    Fredag 21 juli 2017 – Det japanske skolesystem

    Hvordan fungerer det japanske skolesystem. Kom og hør et foredrag og måske kan du få svar på lige dit spørgsmål.

    Og bare rolig der er ikke nogen eksamen i emnet bagefter.

  • Lørdag 8 juli – søndag 16 juli 2017 – Sommer-LAN

    Lørdag 8 juli – søndag 16 juli 2017 – Sommer-LAN

    Jeg beklager at den kommer så sent op, men det har været svært at få skaffet lokaler, men vi må  være i Ungdomshuset igen – endda med overnatning..

    Da det er så sent og der skal være plads til foreningens medlemmer er det primært for medlemmer af foreningen og særligt indbudte, så hvis I ikke er meldt ind for i år (2017) bør I se at få det gjort inden eller lave en aftale med kassereren.

    https://aiodense.dk/lan/

    Og hvis man ikke ved hvorfor der er en “særligt indbudte”klausul af historiske grunde (og kan forklare hvorfor) er man nok ikke særligt indbudt og skal dermed være medlem.

    Folk forventes at have læst reglerne der vil være at finde i LAN lokalet.

  • Fredag 7 juli 2017 – Sommerfest

    Fredag 7 juli 2017 – Sommerfest

    Vanen tro holder AIOdense en sommerfest i starten af sommerferien hvor vi griller*, så tag noget kød med og noget tøj på der kan klare at blive vådt og kom og hold en hyggelig sommerfest med andre japan nørder.

    Hvorfor tøj der kan tåle at blive vådt og måske lidt beskidt? Jo der vil (vanen tro) nemlig være vandmelon-slagning (kan let sprøjte med rød saft) og æbledykning (lad være med at tage en hvid t-shirt på hvis folk ikke skal se hvad du har indenunder).

    * Hvis det er møgvejr og står ned i stænger griller vi udenfor og spiser inde i cafeen, som vi har booket.

  • Lørdag 1 juli 2017 – Tur til De Japanske Haver

    Lørdag 1 juli 2017 – Tur til De Japanske Haver

    Vi ser om vi igen kan samle folk til en tur til de japanske haver. Vi mødes i haverne klokken 13, men skriv her eller endnu bedre i foreningens FaceBook gruppe om du enten kan have folk med, hvis du selv (eller dine forældre) kører derned, eller hvis du leder efter en plads i en bil. Der går også busser til ret tæt ved haverne med rimelige afgangstider.

    Havernes hjemmeside

  • Fredag 30 juni 2017 – Idoler

    Fredag 30 juni 2017 – Idoler

    Idol industrien er stor i Japan med en indtægt på mange milliarder, men hvad er et idol egentlig og hvorfor er japanerne så vilde med dem? Det og anden info om japanernes idol-dyrkelse vil der blive fortalt om denne fredag, hvilket også betyder at en masse japansk musik (mest pop) og set video dertil.
    Idoler er dog ikke kun rigtige mennesker folk elsker som idoler, der er også en lang række animeer der handler om piger der synger, så vi kigger også på nogle af disse i forhold til de “virkelige” idoler.