Forfatter: Grundlægger

  • Indkaldelse til generalforsamling 2014

    Indkaldelse til generalforsamling 2014

    Indkaldelse til generalforsamling den 09.05.14

    Kære medlemmer

    Så er der gået et år for vores forening AIOdense, og det er derfor blevet tid til at holde en generalforsamling. Medlemmer af foreningen er inviteret med, og vi opfordrer dig til at komme og være med til at sikre din indflydelse på AIOdenses fremtid.

    Generalforsamlingen finder sted den 09.05.14 på Ungdomshuset, Nørregade 60, 3. sal, kl. 17:00.

    Dagsorden

    1) Valg af dirigent
    2) Valg af stemmetællere
    3) Formandens beretning
    4) Regnskab
    5) Kontingent
    6) Indkomne forslag
    7) Valg af formand
    8) Valg af kasserer
    9) Valg af bestyrelse
    10) Eventuelt

    Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt indgives til sekretæren, Britta Weber-Lauridsen, senest 14 dage før generalforsamlingen (dvs. senest den 25.04.14). De kan også sendes til sekretaer@aiodense.dk

    Foreningens vedtægter kan ses på https://aiodense.dk/vedtaegter/

    Med venlig hilsen

    AIOdenses bestyrelse

  • Fredag 4 april 2014 – Sushi-aften

    Fredag 4 april 2014 – Sushi-aften

    Vi har booket Ungdomshusets køkken og cafe, fundet rullemåtterne og tang-pladerne frem, så det kan kun betyde én ting: det er tid til en sushi-aften igen!

    Kom og lær at lave sushi og spis dig mæt i dine kreationer.

    Grundet prisen på råvarer vil der blive tale om et mindre beløb for at være med til at lave og spise mad, dog maksimum 30kr. Da vi køber ind på dagen kan vi ikke sige det eksakte beløb på forhånd, men alt over 30kr per person dækkes af foreningen.