Tag: fredag

  • Fredag 13 marts: Nintendo – det ældste spilfirma i Japan

    Fredag 13 marts: Nintendo – det ældste spilfirma i Japan

    I dette kvartal har vi set meget på Japans historie og især krige omkring starten af det 20ende århundrede, så det var på tide at vi ser på en anden side af Japans kultur: deres spil. Når det kommer til et firma, der har lavet spil til japanerne gennem de sidste 100 års historie, er det svært at komme udenom Nintendo. De begyndte med kortspil, så lavede de en masse andet – herunder også tøj og babyudstyr –  for at ende med de spillekonsoller vi kender i dag.

    Denne fredag sørger foreningen (med hjælp af en række medlemmer, tak for det) for en god del spil og de fleste af Nintendos konsoller gennem tiden:

    • NES
    • SNES
    • Nintendo 64
    • GameCube
    • Wii
    • Wii U

    Det største problem er næsten at vi “kun” har fire fjernsyn i foreningen, men vi må deles om dem – medmindre nogen tager flere med, folk er yderst velkomne til at medbringe egne spil, konsoller og fjernsyn!

  • Fredag 6 marts: Film-aften: Grave of the Fireflies

    Fredag 6 marts: Film-aften: Grave of the Fireflies

    Foreningen finder lommetørklæderne frem, for denne fredag er der lagt op til at vi alle sidder og tuder når vi ser den måske bedste animerede krigs-film nogensinde: Grave of the Fireflies, der er lavet af Studio Ghibli.

    Vi starter filmen omkring klokken 19 (med forbehold for udslag pga tid brugt på nyheder, der begynder efter kl 18, osv.).

    Foreningen skal nok sørge for lommetørklæder, og for at være på den sikre side tager vi også den anden film, som den oprindeligt blev vist sammen med i biograferne med til at muntre folk op med bagefter (hint: den handler om en nabo, det var en ond kombination).

  • Fredag 27 februar: Foredrag om Japan op til Anden Verdenskrig

    Fredag 27 februar: Foredrag om Japan op til Anden Verdenskrig

    Vi startede året med at høre hvordan Japan havde det omkring Første Verdenskrig, en periode der var lige så urolig i Asien som i Europa, men medens der på nogle områder var fredeligt i Europe i mellemkrigs årene – stilhed før stormen – skete der stadig en masse i Japan.
    Dette fortælles der om denne fredag – men der er stadig (et) rum til hygge med vennerne hvis historie ikke er din interesse.

     

  • Fredag 20 februar: Fastelavnsfest

    Fredag 20 februar: Fastelavnsfest

    Selvfølgelig holder foreningen igen i år en fastelavnsfest hvor vi slår catgirlen af tønden, der vanen tro vil være proppet med slik. Der er selvfølgelig både katte-konge og -dronning og derudover også en præmie for bedste udklædning, så find jeres bedste cosplays frem* og kom og slå på en sagesløs tønde – vi har bestilt den solide voksen-model så der bliver lidt udfordring.

    * Man behøves selvfølgelig ikke komme udklædt og kan sagtens blive både konge og dronning uden at være udklædt – det er heller ikke altid de “rigtige” kongelige har specielt tøj på.

  • Fredag 6 februar: Foredrag om Japan: Første Verdenskrig

    Fredag 6 februar: Foredrag om Japan: Første Verdenskrig

    Da foredragsholder var syg første gang vi ville afholde dette foredrag tager vi det “igen” denne fredag.

    I starten af det 20ende århundrede var vi europæere godt i gang med at bekrige hinanden, men var det mere fredeligt i Japan?

     

  • Fredag 30 januar: Film-aften: Sakura Wars

    Fredag 30 januar: Film-aften: Sakura Wars

    Hvordan kunne (nogle) japanere godt tænke sig at deres historie havde set ud? Vi får et bud på en alternativ fortid i den klassiske Sakura Wars serie, der er baseret på nogle spil der aldrig udkom i større stil uden for Japan.

    Hvis piger i uniform og historisk tøj eller damp-drevne mechaer lyder tiltalende bør du absolut komme forbi denne fredag!

  • Fredag 23 januar: Det spillede japanerne for 100 år siden

    Fredag 23 januar: Det spillede japanerne for 100 år siden

    I sidste uge talte vi om hvordan det var i Japan i starten af det 20ende århundrede, men hvad spillede de egentlig den gang? Denne fredag ser vi på Japans spil-kultur for 100 år siden, der jo har dannet grundlag for mange af de spil vi elsker i dag. Der vil også være mulighed for at prøve traditionelle japanske spil som også blev spillet i den periode.

  • Fredag 16 januar 2015: Foredrag om Japan: Første Verdenskrig

    Fredag 16 januar 2015: Foredrag om Japan: Første Verdenskrig

    I starten af det 20ende århundrede var vi europæere godt i gang med at bekrige hinanden, men var det mere fredeligt i Japan?

  • Fredag 7 november: Skolegang i Japan

    Fredag 7 november: Skolegang i Japan

    Hvordan fungerer det japanske skolesystem. Kom og hør et foredrag og måske kan du få svar på lige dit spørgsmål.

    Og bare rolig der er ikke nogen eksamen i emnet bagefter.

  • Fredag 31 oktober: Halloween fest

    Fredag 31 oktober: Halloween fest

    Denne dag inviterer vi jer alle sammen til lidt (u)hygge med en lille fest i anledning af halloween.
    Kom udklædt som hvad i har lyst til. Hvem ved måske har vores gale videnskabsmand fundet nogle eksperimenter at tage med.