Kategori: Møde

  • Fredag 5 juli 2019 – Hvad er Japans national… ting?!

    Fredag 5 juli 2019 – Hvad er Japans national… ting?!

    De fleste ved agt Japans national fisk er en koi, men hvor mange vidste at deres nationalfugl er en fasan? Dette og andre random facts af lignende karakter vil vi hygge os med denne fredag.

    Foredraget er omkring klokken 19.

  • Fredag 28 juni 2019 – Filmdag

    Fredag 28 juni 2019 – Filmdag

    Så er det vist tid til noget anime og film hygge. Bring discs eller konto på tjenester som Crunchyroll eller Wakanim med og del serier eller film du har lyst med os andre.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter).

    Vi regner med at have film eller anime kørende det meste af aftenen udover nyhederne.

  • Fredag 21 juni 2019 – Sommerfest

    Fredag 21 juni 2019 – Sommerfest

    Vanen tro holder AIOdense en sommerfest tæt ved starten af sommerferien hvor vi (forhåbentlig*) griller, så tag noget kød med og noget tøj på der kan klare at blive vådt og kom og hold en hyggelig sommerfest med andre japan nørder.

    Hvorfor tøj der kan tåle at blive vådt og måske lidt beskidt? Jo der vil (vanen tro) nemlig være vandmelon-slagning (kan let sprøjte med rød saft) og æbledykning (lad være med at tage en hvid t-shirt på hvis folk ikke skal se hvad du har indenunder).

    * Hvis det er møgvejr og står ned i stænger er der nok ikke stemning for at grille udenfor og vi har ikke sikker adgang til køkkenet.

  • Fredag 14 juni 2019 – Spildag

    Fredag 14 juni 2019 – Spildag

    Vi smækker spil på diverse konsoller (tag selv gerne med), finder foreningens brætspil med (tag også selv gerne spil der har med Japan at gøre med) og hygger denne fredag.

    Det var en oplagt mulighed at få testet vores Cards Against Anime spil som vi fik lavet sidste fredag f.eks. – og eventuelt arbejde videre på det.

  • Fredag 7 juni 2019 – DIY: Cards Against Anime

    Fredag 7 juni 2019 – DIY: Cards Against Anime

    Card Against Humanity (de danske udgave hedder Det Dårlige Selskab) kan lede til nogle meget sjove og absurde sætninger, men der mangler anime citater og scener! Heldigvis kan skabelonen til kortene hentes frit, så vi gør noget ved det denne fredag og laver vores egen Cards Against Anime.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter). Der klippes og arbejdes på kort til spillet hele dagen, men omkring 19 er der samling hvor vi gør status på hvad vi har fundet på indtil videre og så arbejdes der videre derefter.

  • Fredag 31 maj 2019 – Hvad er J-popcon og minder fra 2019

    Fredag 31 maj 2019 – Hvad er J-popcon og minder fra 2019

    Siden det er et par uger efter J-popcon vil vi give folk der var der mulighed for at fortælle andre i foreningen om deres oplevelser. Der er billeder og video online vi også kan se på.

    Og for dem der ikke har været til connen eller kender til dens historie vil vi fortælle lidt om hvor og hvordan den ældste japan-nørd convention opstod og hvad man kan forvente i dag.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter). Derefter sætter vi gang i videoer og billeder på projektoren.

  • Fredag 24 maj 2019 – Syv måneder til juleaften

    Fredag 24 maj 2019 – Syv måneder til juleaften

    Siden den 24 for en gang skyld falder på en fredag, og det næsten er er halvt år siden jul – og dermed også kun et halvt år til – så vi ser jule anime og lader som om det hvide udenfor er sne og ikke sollys.

    Som normalt er der “Nyheder fra Japan” omkring klokken 18 og vi sætter senest anime på omkring eller kort efter klokken 19 – hvis det ikke kører fra starten alt efter stemning.

  • Fredag 17 maj 2019 – Hvordan bor japanere egentligt?

    Fredag 17 maj 2019 – Hvordan bor japanere egentligt?

    Mange har nok en fordom om at alle japanere bor i super-små lejligheder eller i faldefærdige huse ude på landet, men dette er langt fra tilfældet.
    Det japanske boligmarked er meget mere diverst, nok endnu mere end vores herhjemme faktisk da det spænder fra ekstremt billigt (selv i Tokyo, der kan være billigere end København) til super luksus i 100.000kr+ om måneden husleje – og det er kun dem jeg (foreningens formand) har fået tilbudt eller er faldet over.

    Derfor er det er foredrag om dette interessante emne denne fredag, hvor jeg også kort kommer ind på hvad man egentlig skal igennem når man vil have en bolig derovre.

    Som normalt er der “Nyheder fra Japan” omkring klokken 18 og foredraget begynder omkring eller kort efter klokken 19.

    Billedet er af Kyowa-Seni i Osaka og stammer fra realestate.co.jp

  • Fredag 3 maj 2019 – Kroning af den nye kejser, Naruhito. Vi kalder til bal!

    Fredag 3 maj 2019 – Kroning af den nye kejser, Naruhito. Vi kalder til bal!

    Denne fredag fejrer vi at kronprins Naruhito i denne uge har besteget tronen som Japans 126. kejser.

    Derfor tager vi det pæneste tøj (kjole og hvidt) på, pudser skoene og holder kronings-bal*.

    Om du er til kjole eller jakkesæt er op til dig, og ved ud ikke hvordan du danser skal vi nok lære dig at danse vals.

    Som normalt er der “Nyheder fra Japan” omkring klokken 18 og dansen begynder omkring eller kort efter klokken 19.

    * Det er ikke et krav at komme i galla-tøj, men det er da sjovest hvis flest kommer stadset ud.

  • Fredag 26 april 2019 – Afskedsceremoni, Japanske kejserdømmes historie

    Fredag 26 april 2019 – Afskedsceremoni, Japanske kejserdømmes historie

    Den japanske kejser abdicerer snart, den 30 april hvilket er første gang det sker i 200 år. Derfor fejrer vi hans afgang, han kan endelig få lov at gå på pension og få den have han altid har drømt om som 86 årig.

    I den anledning ser vi også på historien bag det japanske kejserdømme, der begynde før Kristi fødsel og stadig er elsket af befolkningen.


    Som normalt er der “Nyheder fra Japan” omkring klokken 18 og foredraget begynder omkring eller kort efter klokken 19.