December er juletid, og jul er traditioner, så ligesom de sidste mange år holder vi en jule klippeklistre fredag hvor vi laver julepynt, anime kravlenisser, guirlander og spiser pebernødder. Der vil være særlige julehjerter og ny kravlenisser i år!
Tag: jul
-
Fredag 9 januar 2015: Julefrokost 2014
Traditionen tro holder vi årets julefrokost en af de to første fredage i det nye år, og selvfølgelig gør vi det igen for 2014 – så selvom fredagen er i 2015 er det julefrokosten for 2014. Forvirret? Det håber vi ikke du er over maden: det er nemlig sammenskuds-gilde som vi plejer, alle tager noget mad med de gerne vil dele med andre. Vi foreslår dog at folk går nogle stykker sammen for at undgå at vi ender med mere mad end vi kan spise!
Der vil selvfølgelig også være pakkespil i år. Reglerne er som vi plejer: alle skal have to gaver med til mindst 20kr/styk. Spilet foregår så sådan at alle ender med mindst én gave til sidst.
Skriv meget gerne her eller på eventet i vores FaceBook gruppe hvad du tager med af mad.
-
Fredag 19 december: Juleafslutning med jule anime
Vi afslutter året i foreningen med at komme i endnu mere jule-stemning (hvis det er muligt) ved at se feel-good animeer med jule-tema.
-
Fredag 5 december: Julegodter med et strejf af Japan
Vi laver konfekt, småkager* og andre godter denne fredag og tilsætter dem måske et japansk strejf hvis folk har lyst.
Det er vigtigt at folk ikke går rundt og sætter sig over alt denne fredag men overholder at det ene rum er til mad-produktion og det andet er almen hygge på grund af hygiejnen. Vi sørger selvfølgelig for at spritte borde af og den slags på forhånd.
* Hvis det falder på plads med at låne en mini-ovn
-
Fredag 28 november: Højtider i Japan med jule klippe-klistre
Fejrer japanerne jul? Giver de hinanden gaver? Hvad har de i det hele taget af fest-dage ligesom vi har julen. Dette bliver der fortalt om denne fredag.
Derudover vil der være klassiske jule klippe-klistre med manga kravlenisser og hvad folk ellers finder på. Hvor lang bliver årets guirlande?