Blog

  • Fredag 25 september – Ninjaer

    Fredag 25 september – Ninjaer

    Alle kender ninjaer, omend de mytiske snigmordere har fået en klart magisk præg i de seneste årtier efter Naruto. De var dog rigtige personer, men var de f.eks. virkelig så glade for kastestjerner og sværd som man skulle tro ud fra både Vestlige og Japanske populær kulturelle film?

    Denne fredag er der foredrag om disse mytiske krigere, der er en af de mest kendte historiske arketyper i Vestens opfattelse af Japan.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Dagens tema kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad.

  • Fredag 18 september – Blade of the Immortal film

    Fredag 18 september – Blade of the Immortal film

    Vi fortsætter samurai temaet med et overnaturligt skær med den brutale live action filmatisering af Blade of the Immortal instrueret af den legendariske Takashi Miike denne fredag.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Filmen kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad.

  • Fredag 11 september – Edo perioden i Japan

    Fredag 11 september – Edo perioden i Japan

    En af de mest omtalte og kendte perioder i Japans historie er Edo perioden mellem 1603 og 1868, hvor landet lukkede ned for omverdenen og isolerede sig for at sikre deres egen kultur og styre.

    Denne fredag er der foredrag om denne periode, der skabte bunden for Japans unikke kultur den dag i dag.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Dagens tema kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad.

  • Fredag 4 september 2020 – Høstfest!

    Fredag 4 september 2020 – Høstfest!

    Nu er høsten ved at være forbi, ikke at det har nogen betydning for de fleste i foreningen, men det er en god undskyldning for at holde en “høst”fest i foreningen!

    Siden det stadig er COVID-19 tid er det ikke et sammenskudsgilde som normalt men maden bliver lavet af få, udvalgte personer i cafeens køkken. Det betyder at I ikke skal hjælpe til, højest med opvasken, men bare sætte jer og hygger jer.

    Der bliver blandt andet rigtig god mad i japansk stil meget lig den man faktisk får derovre og ikke den meget “dansk-ificerede” vi normalt finder herhjemme (som f.eks. i de japanske haver).

    Vi er i cafeen denne fredag! Bank på ruden for at blive lukket ind eller ring på telefonen som normalt.

    Vi satser på at der serveres klokken 18. Der vil være “nyheder fra Japan” som normalt, men på grund af spisningen kan vi ikke sige tidspunktet på forhånd.

  • Onsdag 19 august – Bestyrelsesmøde referat

    Onsdag 19 august – Bestyrelsesmøde referat

    Plan for mødet

    Ting der vil blive drøftet

    • Evaluering af tiden siden sidste bestyrelsesmøde
    • Planlægning af efteråret, minimum september men gerne længere
      • Snak om længere events i ferier etc.
    • Steder når vi ikke kan være i Ungdomshuset når andre arrangementer og foreninger skal bruge hele huset.
      • Herunder overvejelser om vi skal prøve at få en mere fast struktur for dette.
      • Erfaringer med at finde og søge lokaler vil også blive delt med de ny i bestyrelsen.
    • Reklame indsats
      • Vi skal have sat os ned og lavet persona og andre værktøjer til at fokusere på og lære vores primære målgruppe bedre at kende så vi mere kan målrette fremtidig indsats – og få det gjort frem for at opgive fordi det er for vagt.
      • Overblik over hidtidige kontaktflader gives videre til ny bestyrelsesmedlemmer.
      • Debat om hvordan vi kommer mere ud på some og sikrer en positiv omtale derpå.
        • Vi skal have overblik over forskellige super- og sub-faktioner i det danske miljø og sikre positiv tilstedeværelse i de aktuelt toneangivne.
          Dette kan blive svært og hårdt, men vi må have hele bestyrelsen og repræsentanter blandt medlemmerne engageret og ud af deres vante steder og zoner for at kunne dække bredere.
    • Eventuelt

    Referat

    Evaluering af tiden siden sidste bestyrelsesmøde

    Stille og roligt. Vi har fået udført nogen ting og hygget os. Der har været mere sammenhold og mindre splittet end tidligere. Alle var f.eks. med til spil, og dem der ikke var med de “deltog” som tilskuere og kommenterede.

    Man kan koncentrere sig om det man laver og skal ikke råbe men kan tale sammen normalt. Det er rart at folk er sammen og halvdelen af foreningen ikke forsvandt.

    Vi er nået tilbage til et punkt hvor alle kender hinandens navne.

    Sådan har det været siden vi åbnede op efter corona. Vi har fået ny medlemmer siden vi åbnede op igen.

    Planlægning af efteråret, minimum september men gerne længere

    Kenneth vil gerne øve sig på at holde foredrag, har ninjaer i tankerne.

    Victor har heller ikke glemt light novels.

    Kenneth spørger om vi skal lave nogle fælles streams at mødes gennem hvis landet lukket ned igen.

    • Vi har allerede Discord, den er bare ret død, vi kan bruge den

    Britta har et forslag til kortspils aftenen: Hun læser en historie om og så hopper mellem dem. Alle er med på den.

    Leon og Kenneth vil gerne lave et længere arrangement i efterårsferien i stil med LAN med også med konsoller og mere hygge.

    De kommende fredage

    September er feudal Japan måned

    11/09 – Edo perioden i Japan ved Britta

    18/09 – Blade of the Immortal film

    25/09 – Ninjaer ved Kenneth

    Oktober er uhygge måned

    02/10 – vi er ikke i Ungdomshuset denne fredag – vi satser på UCL – vi ser Mushishi

    09/10 – Yokai foredrag ved Britta

    16/10 – Evt. del af hygge arrangement i efterårsferien. Ellers gyselige spil.

    23/10 – GeGeGe no Kitaro anime

    30/10 – Halloween fest. Nightmare before Christmas i baggrunden. Masser af slik.

    November er bog måned

    06/11 – Light novels foredrag ved Victor (evt. i Borgernes hus)

    13/11 – Read or Die anime

    Steder når vi ikke kan være i Ungdomshuset når andre arrangementer og foreninger skal bruge hele huset.

    Vi tager det fra første gang vi er i Borgernes Hus.

    Vi tager en detaljeret gennemgang af hvad vi har af kontakter til andre steder med lokaler senere.

    Reklame indsats

    Word of mouth virker, men ikke i stor stil da vi ikke møder så mange folk.

    Leon og Erik skal huske at sætte sig sammen på fredag og laver nogle skitser og har noget konkret klar til næste møde.

    Eventuelt

    Vi skal have alle bestyrelsesmedlemmers email så de kan komme på bestyrelses-mailen.

    Bestyrelsen skal sørge for at have hinandens telefonnumre.

    Næste bestyrelsesmøde finder sted den 21 oktober klokken 19.

  • Fredag 28 august – Summer Wars anime film aften

    Fredag 28 august – Summer Wars anime film aften

    Vi ser den meget hyggelige film Summer Wars denne fredag.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Filmen kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad.

    Som altid åbnes der klokken 16 og lukkes klokken 22 officielt.

  • Fredag 21 august – Kortspilsdag

    Fredag 21 august – Kortspilsdag

    Tag dine kortspil med og lad hjertet i kortene guide dig. Især japanske / japanske franchises som Yu-Gi-Oh, Pokémon og Weiß Schwarz, men ting som Magic er også velkomne. Vi kan også finde karuta, et traditionelt japansk kortspil, frem fra dybet i foreningens skab.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Spil satser vi på at der er hele dagen.

  • Onsdag 19 august – Bestyrelsesmøde

    Onsdag 19 august – Bestyrelsesmøde

    Mødet finder sted klokken 19 hos formanden, men medlemmer er velkomne til at deltage på Google Meet linket i bunden.

    Ting der vil blive drøftet

    • Evaluering af tiden siden sidste bestyrelsesmøde
    • Planlægning af efteråret, minimum september men gerne længere
      • Snak om længere events i ferier etc.
    • Steder når vi ikke kan være i Ungdomshuset når andre arrangementer og foreninger skal bruge hele huset.
      • Herunder overvejelser om vi skal prøve at få en mere fast struktur for dette.
      • Erfaringer med at finde og søge lokaler vil også blive delt med de ny i bestyrelsen.
    • Reklame indsats
      • Vi skal have sat os ned og lavet persona og andre værktøjer til at fokusere på og lære vores primære målgruppe bedre at kende så vi mere kan målrette fremtidig indsats – og få det gjort frem for at opgive fordi det er for vagt.
      • Overblik over hidtidige kontaktflader gives videre til ny bestyrelsesmedlemmer.
      • Debat om hvordan vi kommer mere ud på some og sikrer en positiv omtale derpå.
        • Vi skal have overblik over forskellige super- og sub-faktioner i det danske miljø og sikre positiv tilstedeværelse i de aktuelt toneangivne.
          Dette kan blive svært og hårdt, men vi må have hele bestyrelsen og repræsentanter blandt medlemmerne engageret og ud af deres vante steder og zoner for at kunne dække bredere.

    Video møde (Google Meet) så alle medlemmer og andre interesserede kan være med.

  • Fredag 14 august – Sumo

    Fredag 14 august – Sumo

    Hvad er sumobrydning for en størrelse? Hvad gør bryderne til superstjerner i Japan, og hvilke traditioner er der forbundet med sumobrydning?

    Kom og hør et foredrag om denne traditionelle sportsgren. Vi ser især på den store begivenhed Nagoya-basho, der netop har fundet sted, og vi vil også se den ret ny sumo-anime Hinomaru Sumo.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) afholdt af et bestyrelsesmedlem. Dagens tema kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad.

  • Referat af generalforsamlingen sommer 2020

    Referat af generalforsamlingen sommer 2020

    Referat for generalforsamling 17.07.20

    Dagsorden

    Valg af dirigent

    Valg af stemmetællere

    Formandens beretning

    Regnskab

    Kontingent

    Indkomne forslag

    Valg af formand

    Valg af næstformand

    Valg af kasserer

    Valg af bestyrelse

    Eventuel

    Valg af dirigent

    Der stiller op: Buster Mølborg Andersen

    Der blev valgt enstemmigt: Buster Mølborg Andersen

    Der er blevet spurgt om generalforsamlingen kan godkende, at generalforsamlingen kan finde sted til trods for at den ikke er indkaldt korrekt, da den ikke er indkaldt til at finde sted i maj måned som det står i vedtægterne.

    Det blev enstemmigt vedtaget at Covid-19 var afgørende i forhold til gennemførelse af generalforsamlingen med sikkerheden i orden og godkendte derfor gennemførelsen af denne forsinkede generalforsamling.

    Valg af stemmetællere

    Der stiller op: Thomas Hermann og Maria Møllebjerg Pedersen

    Der er blevet valgt enstemmigt: Thomas Hermann og Maria Møllebjerg Pedersen

    Formandens beretning

    Det har været et underligt år med frustration over nedlukning og en række begrænsninger som konsekvens af covid-19. Der har også være konflikter, da det må sandes at folk er forskellige og det er naturligt da også fangruppen er heterogen. Det betyder at den nye bestyrelse vil skulle øve sig i at fagne det.

    Det har været svært at få foreningen til at vækste, vi skrumper, og det virker til det følger landets generelle trendt om at foreningslivet har det hårdt. Det positive er dog under covid-19 har der været kraftig øget omtale på de sociale medier hvilket måske på sigt kan betyde en reel fremgang for foreningen. 

    Den sidste bestyrelse har haft svært ved at holde motivationen og formanden formoder at folkets forskellighed også kunne være blandt grundende til dette og håber at dette kan modvirkes på sigt. Formanden erkender at især micromanagement er hans svage side i sådanne situationer.

    Foreningens mission om udbredelse af kendskab til anime/mange set på landsplan opfyldes. Formanden tænker dog ikke at det betyder at vi ikke har mere at dele med andre og fortælle om.

    Regnskab

    Kassereren fremlagde regnskabet som ses i bilag 1. 

    Der blev også berettet at kontoen hos banken nu er indrettet således at hverken formand eller kasserer kan overføre penge fra kontoen alene, det kræver begges godkendelse for at sikre foreningen.

    Der blev herefter stemt om godkendelse af regnskabet. Regnskabet blev godkendt enstemmigt.

    Kontingent

    Kontingentet har været på 150 kr per år. Der foreslås at kontingentet skal forblive på 150 kr per år. Dette blev vedtaget enstemmigt.

    Indkomne forslag

    Forslag stillet af Erik Weber-Lauridsen blev uddybet og begrundet af forslagsstilleren. 

    Der spørges til forslag 1 hvorfor sekretæren ikke skulle være navngivet mere. Dette blev besvaret med, at posten ikke har været direkte fast, hvis sekretæren ikke kunne være tilstede ved bestyrelsesmøder og derfor ikke var nødvendigt navngivet. 

    Buster responderer at han godt kan lide ideen bag forslaget, men ikke er enig i udførelsen. Han foreslår at poster så som cosplay-ansvarlig ikke behøves at være direkte valgt men blot bør være fastsat af bestyrelsen som noget af det første. Forslagsstilleren uddyber derefter ønsket om størst muligt demokratisk indflydelse for alle. 

    Der blev derefter foreslået at stemme om hvorvidt at det skulle være generalforsamlingen eller bestyrelsen der skal fastsætte bemanding af de navngivne poster, da dette vil være afgørende for den videre debat.

    Stemmer for at det er generalforsamling der fastsætter poster: 2

    Stemmer for at det er bestyrelsen der fastsætter poster: 6

    Blank 1

    Det kan derfor konkluderes at det fremover er bestyrelsen der fastsætter poster så som cosplay-ansvarlig.

    Det blev derefter foreslået af vi nu stemmer om formand, kasserer og 3 menige medlemmer hvorefter den næste bestyrelse hurtigst muligt indkalder til ekstraordinær generalforsamling hvor der skal tages stilling til hvordan vedtægterne vedrørende det forslaget berører skal formuleres fremadrettet. 

    Dette blev vedtaget enstemmigt.

    Debatforslagene blev herefter trukket tilbage.

    Valg af formand

    Der stiller op: Erik Weber-Lauridsen

    Der blev vedtaget enstemmigt at Erik Weber-Lauridsen fortsætter som formand. 

    Valg af næstformand

    Dette punkt bortfalder kva den tidligere beslutning. 

    Valg af kasserer

    Der stiller op: Leon Takeru Tinsfeldt

    Der blev vedtaget enstemmigt at Leon Takeru Tinsfeldt fortsætter som kasserer.

    Valg af bestyrelse

    Der skal kva den tidligere beslutning vælges 3 personer

    Der stiller op: Kenneth Aaskov Jensen, Britta Weber-Lauridsen og Victor Have

    Der blev vedtaget at de 3 der stillede op fremover udgør bestyrelsens menige medlemmer.

    Valg af suppleanter

    Der skal vælges op til 2.

    Da der ikke var nogen der stillede op er der det kommende år ikke nogen suppleanter.

    Der blev herefter indstillet at der ved den kommende ekstrasordinærede generalforsamling skal være et punkt hvor der igen gives mulighed for at stille op som suppleanter.

    Eventuelt

    Der blev talt om hvorfor der blev stillet forslag om splittelse og der blev udtrykt håb om at det ikke blev nødvendigt og at foreningen kan finde sammen igen.

    Der blev også talt om at covid-19 kan betyde nedlukning til efteråret og man håbede at der fortsat kunne holdes møder eller lignende indenfor de gældende regler ligesom det var tilfælde i foråret. 

    Der blev også foreslået at man kunne prøve at fange nye medlemmer via online events hvor folk kan snuse til foreningen i trygge rammer. Ligeledes foreslås det at møde folk hvor de er også online eller til f.eks havnekulturfestival og discord kanaler. 

    Derefter blev der også snakket om reklamestrategier.