Kategori: Fredag

  • Fredag 28 juni 2019 – Filmdag

    Fredag 28 juni 2019 – Filmdag

    Så er det vist tid til noget anime og film hygge. Bring discs eller konto på tjenester som Crunchyroll eller Wakanim med og del serier eller film du har lyst med os andre.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter).

    Vi regner med at have film eller anime kørende det meste af aftenen udover nyhederne.

  • Fredag 21 juni 2019 – Sommerfest

    Fredag 21 juni 2019 – Sommerfest

    Vanen tro holder AIOdense en sommerfest tæt ved starten af sommerferien hvor vi (forhåbentlig*) griller, så tag noget kød med og noget tøj på der kan klare at blive vådt og kom og hold en hyggelig sommerfest med andre japan nørder.

    Hvorfor tøj der kan tåle at blive vådt og måske lidt beskidt? Jo der vil (vanen tro) nemlig være vandmelon-slagning (kan let sprøjte med rød saft) og æbledykning (lad være med at tage en hvid t-shirt på hvis folk ikke skal se hvad du har indenunder).

    * Hvis det er møgvejr og står ned i stænger er der nok ikke stemning for at grille udenfor og vi har ikke sikker adgang til køkkenet.

  • Fredag 14 juni 2019 – Spildag

    Fredag 14 juni 2019 – Spildag

    Vi smækker spil på diverse konsoller (tag selv gerne med), finder foreningens brætspil med (tag også selv gerne spil der har med Japan at gøre med) og hygger denne fredag.

    Det var en oplagt mulighed at få testet vores Cards Against Anime spil som vi fik lavet sidste fredag f.eks. – og eventuelt arbejde videre på det.

  • Fredag 7 juni 2019 – DIY: Cards Against Anime

    Fredag 7 juni 2019 – DIY: Cards Against Anime

    Card Against Humanity (de danske udgave hedder Det Dårlige Selskab) kan lede til nogle meget sjove og absurde sætninger, men der mangler anime citater og scener! Heldigvis kan skabelonen til kortene hentes frit, så vi gør noget ved det denne fredag og laver vores egen Cards Against Anime.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter). Der klippes og arbejdes på kort til spillet hele dagen, men omkring 19 er der samling hvor vi gør status på hvad vi har fundet på indtil videre og så arbejdes der videre derefter.

  • Fredag 31 maj 2019 – Hvad er J-popcon og minder fra 2019

    Fredag 31 maj 2019 – Hvad er J-popcon og minder fra 2019

    Siden det er et par uger efter J-popcon vil vi give folk der var der mulighed for at fortælle andre i foreningen om deres oplevelser. Der er billeder og video online vi også kan se på.

    Og for dem der ikke har været til connen eller kender til dens historie vil vi fortælle lidt om hvor og hvordan den ældste japan-nørd convention opstod og hvad man kan forvente i dag.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter). Derefter sætter vi gang i videoer og billeder på projektoren.

  • Fredag 24 maj 2019 – Syv måneder til juleaften

    Fredag 24 maj 2019 – Syv måneder til juleaften

    Siden den 24 for en gang skyld falder på en fredag, og det næsten er er halvt år siden jul – og dermed også kun et halvt år til – så vi ser jule anime og lader som om det hvide udenfor er sne og ikke sollys.

    Som normalt er der “Nyheder fra Japan” omkring klokken 18 og vi sætter senest anime på omkring eller kort efter klokken 19 – hvis det ikke kører fra starten alt efter stemning.

  • Fredag 17 maj 2019 – Hvordan bor japanere egentligt?

    Fredag 17 maj 2019 – Hvordan bor japanere egentligt?

    Mange har nok en fordom om at alle japanere bor i super-små lejligheder eller i faldefærdige huse ude på landet, men dette er langt fra tilfældet.
    Det japanske boligmarked er meget mere diverst, nok endnu mere end vores herhjemme faktisk da det spænder fra ekstremt billigt (selv i Tokyo, der kan være billigere end København) til super luksus i 100.000kr+ om måneden husleje – og det er kun dem jeg (foreningens formand) har fået tilbudt eller er faldet over.

    Derfor er det er foredrag om dette interessante emne denne fredag, hvor jeg også kort kommer ind på hvad man egentlig skal igennem når man vil have en bolig derovre.

    Som normalt er der “Nyheder fra Japan” omkring klokken 18 og foredraget begynder omkring eller kort efter klokken 19.

    Billedet er af Kyowa-Seni i Osaka og stammer fra realestate.co.jp

  • Generalforsamling 2019, formandens beretning

    Generalforsamling 2019, formandens beretning

    Så er endnu et år gået, og foreningen har haft både op og nedture. Lad os begynde med bølgetoppene.

    Vi er blevet inviteret til at deltage i flere arrangementer, både en mini-con, horror-festival, tegneserie-dag på biblioteket og senest til et arrangement om ekstrem musik fra Japan (hard noise). Dette har givet de deltagende gode muligheder for at netværke og vise de andre aktører at folk i Odense har interesse for og bakker op om japansk populærkultur. Det har givet os en masse positiv respons fra folk i dele af kommunen, og der er andre organisationer og firmaer der ønsker at holde kontakten og lave ting sammen med os på sigt. Der er f.eks. tale om vi skal se at få en sakura festival op at stå i Odense til næste år.

    I foreningens faste møder har der også, især på det sidste, også været flere foredrag der blev taget ret godt imod og der var virkelig gang i nogle af arrangementerne i forbindelse med kejser-skiftet.

    Året, altså siden maj sidste år, blev også lagt stærkt ud med en bestyrelse der lagde ud med at sige den ville skabe en masse nyt og en masse aktivitet, men det vender jeg tilbage til.

    På et eller andet tidspunkt i årsberetningen bør jeg vel, hvis man skal følge dronningen, også sende en hilsen til søens folk, Færøerne og Grønland. Siden vi ikke har nogen, der er kommet i foreningen, der sejler må det dog bliver truckeren i Australien og gutten i Norge, men det tæller vel også lidt.

    Nu vi har haft søens folk lad os så bevæge os nedad i bølgedalene.

    På trods af at vi har deltaget i en række forskellige arrangementer og vist foreningen frem udadtil er antallet af medlemmer det laveste nogensinde (hvis man ser bort fra det første halve år efter at den blev stiftet). Man kan argumentere for at det er fordi hobbyen er blevet mindre, der er ikke udkommet manga og anime på TV herhjemme i mange år efterhånden, men hvis vi ser på aktive folk online og de to store conner er der lige så mange fans som de sidste mange år, antallet i Danmark virker til at være ret stabilt. Gælder det så kun at der er færre fans i Odense? Nej, det er heller ikke tilfældet, for jeg ser rigtig mange fra området der er aktive online. Ikke kun tidligere medlemmer af foreningen men ny folk, der bare aldrig finder os. Enten finder folk os ikke – hvilket betyder at vi skal tage os sammen og reklamere seriøst – eller også er vi ikke interessante. Vi har da også haft en række folk der er kommet fordi efter de så vores program online, og de tiltalte dem, men da de åbenbart så at der udover foredraget eller temaet ikke var noget der tiltalte dem eller blev taget så meget imod dem af store dele af folk så kom de ikke igen mere fast.

    Dette bringer mig tilbage til det med at mange trådte ind i bestyrelsen med udtalelser om at ville gøre en masse for at aflaste mig og støtte op om foreningen. Det skete ikke, da mange af personlige årsager hurtigt mistede pusten og til sidste trådte der igen flere bestyrelsesmedlemmer da også helt ud af foreningen på grund af personlige stridigheder med andre i foreningen.
    Det betyder ikke at der ikke er afholdt ting af bestyrelsen i mindre grad, men et enkelt møde eller event på et år slår ret lidt i det store billede, især når folk der ikke er i bestyrelsen har gjort rigtig meget i at holde foredrag og arrangere events.
    Desuden er der medlemmer af bestyrelsen som ikke er ret meget til stede i foreningen mere, men bruger mere tid om fredagene på andre grupper. Måske dette bør lede til selvransagelse om man på sigt gør foreningen det bedste med en bestyrelsespost eller blot skal bidrage med ting som medlem – for alle medlemmer er som altid velkomne til at afholde events, bestyrelsen er dem der skal sørge for den daglige drift og bidrage til arrangementerne ud af huset.
    Så samlet blev jeg ikke aflastet, tværtimod faktisk, den afgående bestyrelse var en af de mest usikre og inaktive, på grund af usikkerheden og personlige problemer, vi har haft hidtil. Så samlet endte jeg med at bruge endnu mere tid på foreningen i år, både på at forsøge at holde ting kørende – også i forhold til de ny henvendelser udefra – men også meget på at bekymre mig om hvad der skal ske med foreningen fremad.
    I den anledning kom jeg frem til en realisering, det skal ikke være for at aflaste mig folk går ind i bestyrelsen.
    Når det er sagt er der folk både i og udenfor bestyrelsen der har gjort det rigtig godt med at lukke og altid trådt til når der var behov for dem. Tusind tak til jer for jeres indsats gennem året!

    Mit ønske fremad er at der kommer en bestyrelse der i endnu højere grad brænder for Japan og det i en sådan grad at de kan komme over eventuelle personlige dramaer.

  • Fredag 10 maj 2019 – AIOs Generalforsamling 2019

    Fredag 10 maj 2019 – AIOs Generalforsamling 2019

    Så er der gået et år for vores forening AIOdense, og det er derfor blevet tid til at holde en generalforsamling. Du er som medlem af foreningen inviteret med, og vi opfordrer dig til at komme og være med til at sikre din indflydelse på AIOdenses fremtid. Husk at det kun er medlemmer (dem der på forhånd har betalt medlemskab) der må stemme.

    Generalforsamlingen finder sted den 10.05.19 på Ungdomshuset, Nørregade 60, 3. sal, kl. 17:00.

    Dagsorden

    1) Valg af dirigent
    2) Valg af stemmetællere
    3) Formandens beretning
    4) Regnskab
    5) Kontingent
    6) Indkomne forslag
    7) Valg af formand
    8) Valg af næstformand
    9) Valg af kasserer
    10) Valg af bestyrelse
    11) Eventuelt

    Indkomne forslag

    1. §7 stk. 2. ændres fra
      Ved vedtagelse af nye vedtægter kræves dog 2/3 – to tredjedele – af de afgivne stemmer.
      til
      Ved vedtagelse af nye vedtægter kræves dog dobbelt så mange stemmer for som i mod.
      Dette forslag træder i kraft så snart det er vedtaget.
      Stillet af Buster Mølborg Andersen
    2. Der tilføjes et pkt. 2. til §7 stk. 2. som lyder:
      Vedtægtsændringer træder først i kraft efter generalforsamlingen, med mindre andet er angivet i forslaget.
      Dette forslag træder i kraft efter generalforsamlingen.
      Stillet af Buster Mølborg Andersen
    3. Der tilføjes et pkt. 3. og pkt. 4 til §7 stk. 2. som lyder:
      Pkt. 3. Fremstilleren af et vedtægtsændringsforslag kan på et hvert tidspunkt under behandlingen vælge at trække sit forslag igen.
      Pkt. 4. Ligeledes kan alle stemmeberettigede til generalforsamlingen til en hver tid under behandlingen fremsætte variationer af forslaget til afstemning på lige fod med det oprindelige forslag. Så længe at der er enighed om at det er i samme ånd.
      Dette forslag træder i kraft så snart det er vedtaget.
      Stillet af Buster Mølborg Andersen
    4. Der tilføjes et pkt. 5 til §7 stk. 2. som lyder:
      En vedtægtsændring der træder i kraft med det samme kan ændre på den efterfølgende dagsorden.
      Dette forslag træder i kraft så snart det er vedtaget.
      Stillet af Buster Mølborg Andersen
    5. §9 ændres til:
      Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, en sekretær og ét menigt medlem.

    Dette forslag træder i kraft så snart det er vedtaget.
    Stillet af Erik Weber-Lauridsen

    • Debat forslag Grundet kraftigt faldende medlemstal og engagement ophæves foreningen, og dens resurser går til en ny organisation, der vil føre foreningens oprindelige ånd videre.
      Forslaget er anonymt for at undgå persondebat
    • Debat forslag Grundet kraftigt faldende medlemstal og engagement deles foreningen i to, hvoraf den ene vil fortsætte med at gå efter §3 i vedtægterne (Foreningens formål er at udbrede kendskabet til japansk populærkultur.), og den anden fjerner dette så den kan fokusere på hyggedelen fra den medlemsgruppe, der primært ønsker dette, frem for det mere seriøse, ensidige fokus på japansk kultur.
      Der vil så skulle skrives nye vedtægter for hyggeforeningen, hvor der stille til forslag at de nuværende bibeholdes på nær §3, og den skal have sin egen bestyrelse.
      Gruppen med Japan fokus konstituerer sig i en egen form efter intern debat blandt de interesserede. Da dette i praksis også er et ophør af den oprindelige forening deles dennes resurser mellem de to gruppe efter en dialog om hvad der vil gavne de to gruppers formål mest muligt.
      Forslaget er anonymt for at undgå persondebat

    Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt indgives til formanden, Erik Weber-Lauridsen, senest 7 dage før generalforsamlingen.


    Før og efter generalforsamlingen er der selvfølgelig den sædvanlige hygge, nyheder osv.

  • Fredag 3 maj 2019 – Kroning af den nye kejser, Naruhito. Vi kalder til bal!

    Fredag 3 maj 2019 – Kroning af den nye kejser, Naruhito. Vi kalder til bal!

    Denne fredag fejrer vi at kronprins Naruhito i denne uge har besteget tronen som Japans 126. kejser.

    Derfor tager vi det pæneste tøj (kjole og hvidt) på, pudser skoene og holder kronings-bal*.

    Om du er til kjole eller jakkesæt er op til dig, og ved ud ikke hvordan du danser skal vi nok lære dig at danse vals.

    Som normalt er der “Nyheder fra Japan” omkring klokken 18 og dansen begynder omkring eller kort efter klokken 19.

    * Det er ikke et krav at komme i galla-tøj, men det er da sjovest hvis flest kommer stadset ud.