Forfatter: Grundlægger

  • Fredag 27 januar 2017 – Gammel konsol dag

    Fredag 27 januar 2017 – Gammel konsol dag

    Find (en af) din(e) gamle spille-konsoller frem og tag forbi foreningen og nyd at være retro med os andre! Hvis du ikke har en gammel konsol selv så er det også helt ok, bare du går mere op i de gamle spils gameplay end moderne 3D.

    Foreningen har selv en Wii og en PlayStation 3 og 4, så de er ikke helt så retro, så vi håber på at folk tager noget ældre med.

    Skriv meget gerne her hvis du tager en konsol med så andre kan se hvad der er og eventuelt nøjes med at age spil med.

  • Fredag 20 januar 2017 – Pokémon dag – med Pokémarch

    Fredag 20 januar 2017 – Pokémon dag – med Pokémarch

    Vi vil jo alle være den allerbedste, så vi finder vores DS, kort og telefoner frem. Vi bytter med hinanden i DS spillene og så afholder vi nogle Pokémarches (Pokémon Go walks) i løbet af fredagen.

  • Bestyrelsesmøde 11 januar 2017

    Bestyrelsesmøde 11 januar 2017

    Klokken 16:05

    Dagsorden

    • Snak om julefrokosten
    • Planlægning af den næste tid
    • Dialog om at vi skal huske at sørge for at folk skal melde sig ind for det nye år
    • Snak om køb af controller og spil til PS4
    • Eventuelt

    Referat

    • Snak om julefrokosten
      • Vi glemte telefonen i fredags
        • Put den i det lille skab om fredag
        • Husk at minde medlemmerne om at de gerne må tage telefonen
      • Vi glemte pantsækken
      • Vi skal være bedre til at deles om at være i køkkenet
        • Debat om engangsbestik er en løsning
        • Vi er nødt til at have et opvaskehold til den slags arrangementer fremover
      • Planlægning af den næste tid
        • 13/01/2017 – Vinter 2017 anime (Erik, Lauge)
        • 20/01/2017 – Pokémon dag – med Pokémon Go walk (Jesper pokémarch)
        • 27/01/2017 – Gammel konsol dag – folk skal opfordres til at tage ekstra fjernsyn med (Jesper)
        • 03/02/2017 – Auktionsdag
        • 10/02/2017 – Silly Japanese Technology (Lauge, Erik)
        • 17/02/2017 – Vinter 2017 anime del 2 (Erik, Lauge) – eventuelt på EAL
        • 24/02/2017 – Anime figurer og samling af dem (med Angelic Layer eller Gundam Build Fighter anime) – eventuelt på EAL
        • 03/03/2017 – Fastelavnsfest
        • 10/03/2017 – Is-skulptur festivaller i Japan og lav vores egne ting i is
        • Der var fra nogle folks side ønske om at afholde et murder mystery
        • Næste bestyrelsesmøde: 16/02/2017 kl 17 – eventuelt med rundvisning på EAL
      • Dialog om at vi skal huske at sørge for at folk skal melde sig ind for det nye år
        • Folk er blevet virkeligt slemme til at forsøge at komme udenom at melde sig ind
      • Snak om køb af controller og spil til PS4
        • Vi bør stille konsollerne frem igen for at få folk til at spille på dem
        • Vi kan enten få larm i et rum eller også bliver tingene ikke brugt
        • Vi bør opfordre folk til at tage spil til den med!
        • Én controller købes
      • Eventuelt
        • Erik kontakter EAL om lokaler den 17 og 24 februar
        • Brugerbetaling (især til mad arrangementer) er en god ide for at få folk til føle at det er mere forpligtende. Hvis de ikke betaler kan de henvises til en sidelokale så de ikke er en del af det store fællesskab
  • Fredag 13 januar 2017 – Vinterens anime 2017

    Fredag 13 januar 2017 – Vinterens anime 2017

    Nu er vinter anime sæsonen jo begyndt på japansk TV, og hvad er bedre at varme sig med end ny anime?
    Vi vil se nogle af disse denne fredag.
  • Fredag 6 januar 2017 – Julefrokost

    Fredag 6 januar 2017 – Julefrokost

    Traditionen tro holder AIOdense årets julefrokost en af de to første fredage i det nye år, og selvfølgelig gør vi det igen for 2016 – så selvom fredagen er i 2017 er det julefrokosten for 2016. Forvirret? Det håber vi ikke du er over maden: det er nemlig sammenskuds-gilde som vi plejer, alle tager noget mad med de gerne vil dele med andre. Vi foreslår dog at folk går nogle stykker sammen for at undgå at vi ender med mere mad end vi kan spise!

    Vi satser på at spise klokken 18, så alle skal komme med maden senest 1745, tidligere hvis den skal forberedes!
    Vi har som sædvanlig Ungdomshusets Cafe og køkken så folk kan varme maden, men vi vil kraftigt foreslå at de laver den hjemmefra da køkkenet på trods af at det er et industri-køkken hurtigt bliver fyldt hvis alt for mange vil lave mad samtidig.

    Der vil selvfølgelig også være pakkespil i år. Reglerne er som vi plejer: alle skal have to gaver med til mindst 20kr/styk. Spillet foregår så sådan at alle ender med mindst én gave til sidst.

    Skriv meget gerne her hvad du tager med af mad.

  • Fredag 16 december 2016 – Jule-galla

    Fredag 16 december 2016 – Jule-galla

    Find det flotte galla tøj frem, match det med en nissehue eller noget andet rødt og kom til jule-galla i foreningen!

    Der vil være almen hygge og et område afsat til langsom dans til julemusik, som der hører sig til til en galla.

  • Fredag 9 december 2016 – Snebold-kamp og vinterlege

    Fredag 9 december 2016 – Snebold-kamp og vinterlege

    Jul og sne hører sammen, og dermed også december og sne selvom der langt fra altid er sne i måneden – og slet ikke nok til en god snebold kamp endsige snemand.

    Denne fredag er der dog sne-garanti* i foreningen, så kom forbi og vær med til en god, gammeldags snebold kamp – indenfor!

     

    * Vi garanterer ikke at sneen er hverken våd eller kold, men det er vel nærmest en forbedring?

  • Fredag 2 december 2016 – Jule-krea med jule-kage

    Fredag 2 december 2016 – Jule-krea med jule-kage

    Siden det er første fredag i december julehygger vi i foreningen og klipper og klistrer julepynt. Men hvad er julehygge uden julekage? Derfor opfordrer vi folk til at tage kage med så vi kan få lavet et ordentligt julekagebord at nyde fra medens vi er kreative.

    Husk at kalorierne fra juleslik og mad jo først kommer til januar og derfor ikke tæller 😉

  • Fredag 25 november 2016 – Te-aften

    Fredag 25 november 2016 – Te-aften

    Japanerne elsker te, både varmt og koldt, og drikker enorme mængder af det. Selv i år så vi stadig langt flere flasker (og mærker) kold te på køl i supermarkederne end sodavand, som jo dominerer læskedrikmarkedet herovre – men i Japan er det te, uanset kold eller varm. På mange restauranter får man også automatisk serveret te eller kan selv tage det gratis.

    Te er altså selv den dag i dag en essentiel del af japansk mad-kultur, omend de færreste i dag har tid til ærværdige te ceremonier som mange tænker på som det første med Japan og te.

    Denne fredag vil vi derfor tale om te, hvordan den dyrkes og laves og hvor og hvordan man støder på den i det moderne Japan.

  • Fredag 18 november 2016 – Japansk bordskik og opførsel i forhold til mad

    Fredag 18 november 2016 – Japansk bordskik og opførsel i forhold til mad

    Beder japanerne bordbøn? Må man slubre og bøvse når man spiser? Eller er det endda velset?

    Herhjemme er der umiddelbart ikke mange synlige traditioner omkring mad – og så alligevel, vi slikker vel ikke på kniven, vel? Japanerne har ligeledes en del traditioner omkring indtagelse af mad, både nogen der er anderledes og nogen der er praktiske at kende.