Du er her: Hjem » Fredag » Fredag 15 marts 2019 – Te-smagning

Fredag 15 marts 2019 – Te-smagning

Fredag 15 marts 2019 – Te-smagning

Japanerne elsker te, både varmt og koldt, og drikker enorme mængder af det. Selv i år så vi stadig langt flere flasker (og mærker) kold te på køl i supermarkederne end sodavand, som jo dominerer læskedrikmarkedet herovre – men i Japan er det te, uanset kold eller varm. På mange restauranter får man også automatisk serveret te eller kan selv tage det gratis.

Te er altså selv den dag i dag en essentiel del af japansk mad-kultur, omend de færreste i dag har tid til ærværdige te ceremonier som mange tænker på som det første med Japan og te.

Denne fredag vil vi derfor tale om te, hvordan den dyrkes og laves og hvor og hvordan man støder på den i det moderne Japan.

Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter).

Dagens tema/foredrag kommer på kl. 19, omend te-vandet nok sættes over før.